Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
195 kjæmpe imod, deels førend Udffiftningen tiltog, deels forend den nye Fredsforordnittg af 9 Juli 1817 udkom; men nu ere vi ogsaa der temmelig godt sikkrede for Ufred." — Paa Kjøbenhavns Jorder og i Frederiksberg Sogn holdes meget strengt over Markfreden; med Undtagelse af de Kreature, der græsse paa Stadens Fælleder, og der vogtes, tøirer man til alle Aarstkdec naar Kvæget er ude. I de nærmest tilgrændsende Sogne vogtes ordentlig; men her er dette, paa Grund af en god eller i det mindste temmelig god Udskiftning, ogsaa muligt; hvor denne derimod er flet udfort, hvor Lodderne ligge meget adspredt, der er Vogtning næsten en Umulighed, og dette er vel en meget medvirkende Ztarsag til, at TEvret der opgives. Det Samme kan unseres om Hegn. Det er altid et meget byrdefuldt og bekosteligt Arbekde at reise et forsvarligt Hegn omkring sin Lvd, og forholdsviis bliver Bekostningen storre jo mindre Lodden er; den storre Lodseier har saaledes en betydelig Fordeel ogsaa i denne Henseende fremfor den mindre, ikke blot med Hensyn til Arbeidet, men ogsaa med Hensyn til det Areal, der medgaaer til Hegnet. Men har nu dertil den mindre Lodseier sin Jord afstukken i lange Kiler eller endog i flere adspredt liggende Lodder, saa bliver Indhegning ham en Umulighed. Begge Dele ere, som forhen omtalt, meget almindeligt her paa Amtet, og hvor Udskiftningen er foretagen paa denne Maade vil det være forgjæves at vente der skulde blive reist Hegn; dette vilde ci engang være ønskeligt, fordi det betydelige Areal Hegnene vilde op- tage og det Arbeide, der maatte anvendes derpaa, anvendt paa næsten ethvert andet Foretagende, maatte blive mere frugtbringende. Denne lille Bemærkning maa tjene til at vise, at de hyppige Klager man horer over at nyt Hegn saa sjeldcn reises, ikke ene ere begrundede i Ligegyldighed for Sagen, hvilken dog vistnok har stor Deel i at man paa hele Heden saa sjelden seer et Hegn. Det Samme vilde paa mangfoldige Steder være ligefrem Folge af en klog Beregning, der- som Bonden var oplyst nok til at giøre en fa adan. I enhver anden Henseende see vi at Landalmuemanden gjor Fremskridt, om disse end ffee temmelig langsomt; han behandler sine Jorder mere omhyggeligt, sorger for bedre Saaesæd, og renser Sæden bedre end tilforn; men Hegn reiser han ikke meer. Dette maa have sin Aarsag, og denne kan lildeels hrdrore fra Forordm'ttgen af 9 Juli 1817, ved hvilken 13*