Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

196 Optagnings-Pengene sattes lige hole enten han havde hegnet eller ei; men den kan ogsaa ganske naturlig ligge deri, at Bonden ikke kan indsee nogen tilsvarende Fordeel ved et saa betydeligt Arbeide, eg derfor skyer det. Ved de større Landeiendomme er derimod Fordele»! af et godt Hegn ioinefaldende, derfor findes det ogsaa paa dem Alle; thi der gives ingen Hovedgaard i Amtet, hvis Hovmarker ikke ere forsynede, i det Mindste med behørigt udvendigt Hegn. Det er egentlig blot i Egnen nord for Kjobenhavn og allcr- nærmest omkring denne Stad, saavelsom tildeels i de sydligste Sogne af Amtet, at man finder ordentlige Hegn om næsten hver Mands Lod; almindeligviis bestaaer dette af en Groftvold, beplantet med Piil, undertiden med Tjorn. Steengjærderne, der fandtes hyppigt i den nordlige Deel af Amtet, forsvinde meer og meer, de nedbrydes nemlig for at skaffe Steen til Landeveiene, der aarlig kræve en betydelig Tilforsel, ja man bar endog Exempler paa at Steenbrocn er bleven opbrudt i Gaarde og Stalde for at fores paa Veiene. Hvor et Steengjærde bliver nedbrudt til dette Brug, er det meget sjeldent at et andet Hegn reises i dets Sted. I det Hele er det en Kjends- gjerning, at der siden Forordningen 9 Juli 1817 udkom, er reist langt mindre Hegn end i det nærmest foregaaende Tidsrum. En Undtagelse herfra gjor Amager: „i de, for en Snes ?lar siden, ud- skiftede Overdrev er ikke saa ubetydelig en Deel Hegn opreist; derimod opreises sjelden noget Hegn paa Oplandsjorderne mellem Naboer. Aarsagen hertil er at deres Lodder som oftest kun ere smaae, og at Enhver soger at holde Fred, deels ved Toning og deels ved Stald- fodring. Hvor gammelt Hegn forefindes, som især er Tilfældet ved de storre Lodder, holdes det som oftest vedlige." For at give et tydeligere Begreb om hvorledes det seer ud i Størstedelen af Amtet, ville vi hore nogle af de indkomne Besvarelser paa de herom fremsatte Sporgsmaal. Om Hvidovre hedder det: „Bønderne bruge alle 2Evret, holde ikke over Markfred mellem Mand og Mand, men vel mellem Bye og Bye. Intet nyt Hegn reises, og det gamle staaec for det Meste ved sig selv." Om Egnen ved Ballerup, Kkrke-Værlose og Maalov hedder det: „At see nye Hegn opforte i disse Egne er Særsyn, og ikkun kan jeg i saa Henseende berømme» Søren (Christensen i Skovlunde, der har forsvarlig ind-