Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

197 gravet sin hele betydelige Lod (90 Tdr. L. stor). Flere derimod, der forhen har havt deres Jorder indfredet, lade disse Lukker forfalde, saa næsten Ingen kan have Fred i den Tilstand deres Lukker er." — I Maalov har imidlertid nu ogsaa et Par Mælid indhegnet deres Lodder. — Fra de tilgramdsettde Sogne Lidoie og Smørum hedder det: „Af nyt Hegn reifes ikke det Mindste, og i de senere Aar er det gamle eiheller vedligeholdt." — Fra Egnen, dec strækker sig fra Brondbye-Oster til Hoie-Taastrup og Sengelose hedder det: „Da een Svale gsoc ingen Sommer, kan man nok sige, her reises intet nyt Hegn, og det gamle lader man de fleste Steder forfalde." Ikke bedre seer det ud i de tilstødende Thune og Somme Herreder, efter samt- lige Indberetningers Vidnesbyrd; da del imidlertid vilde blive for vidt- loftigt, og til liden Nytte at fremføre dem alle, ville vi blot hore et Par af dem. Saaledes lyder det fra Thune Herred: „Hegn mangler næsten ganske her i Egnen, end ikke det udvendige Hegn mellem 25yevtte er reisk overalt. Imidlertid afgiver Hegnslovgivningen vigtige Motiver til at reise Hegn mellem Mand og Mand, som ogsaa enkellviis er iværksat, og vil omsider blive almindeligt, skjondt scent, naar Enighed om Wvret ophorer; thi med Akvret kan Hegn ikke bestaae." Omtrent lignende er Indholdet af Indberetningen fra den nordlige Deel af Somme Herred: „Enkelte Steder reises vel nyt Hegn, og det gamle vedligeholdes; men betydelig er ikke Fremgangen i denne Henseende." Netop den flade, flov- og bakkelose Egn, der allermest trænger til velbeplantede Grofcvolde for at give Sæden og Kreaturens nogen Læe mod Vindene, for hvilke den nu ligger ganske aaben, netop denne Egn er det fom især mangler saadanne Hegn; thi saasnart man kommer henimod Skovegnen findes strax nogle flere Hegn, hvilke da almindeligviis ere beplantede. I Voldborg Herrred er det Samme Tilfældet; thi her lægger man ligeledes langt mere Bind paa beplan- tede Hegnsgrofter i den sydlige og midterste, skovrige Deel, end i den nordlige skovlose, „her reises intet nyt Hegn, og det gamle lader man ofte forfalde. Herfra gjor dog Krabbcsholms Gods en Undtagelse, thi der sorges i Neglen langt bedre for Indhegningen."