Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

201 snart m aat te have afgivet et Resultat for, hvilken Nace der var den fordeelagtigfte, efter det forffjellige Jordsmon og Afsætning af Meieri- producter; mat dette er ikke Tilfældet. Som ovenfor anforl antager Hr. Thalbitzer paa (Lathrineberg, at den af ham selv tillagte Race bedst svarer Regning, og at det endog betaler sig (3 Miil fra Kjoben- havn) at supplere Afgangen i Besætningen med eget Tillæg, „fordi denne Kvægrace intet Sted kan erholdes tilkjobs." — Paa Geddes- dal har indtil for ganske faa Aac siden været tillagt Kvæg af Ton- derffe Koer og en særdeles smuk Tyr fra Krabbesholm (af engelsk Blod), af hvilken Blanding endnu haves adskillige Koer. Da Eieren horte op med selv at lægge tit, „fordi det ikke betalte sig", anffaffedes Iydske Koer, men disse vige nu efterhaanden for de Tonderske, hvilke antages at være de fordelagtigste. Paa Bentzonseie har Eieren, Hr. Raffn, især anskaffet sig Samsinger-Kvæg, og giver dette For- trinet for alle andre Racer. Paa Eegholm og Edelgave holdes lutter Iydske Koer. Spanagers Besætning bestaaer derimod af Sjællandsk Kvæg. Forpagteren, Overkrigscommissair Grüner, yttrer sig, som Grund for denne Races Fortrin, saaledes: „De Koer, jeg indsætter i mit Meieri ere tillagte af Bonder, hos hvem de stedse have været vant til meget tarveligt, saavel Sommer- som Vinterfoder. Den betydelige Forskjcl, der er imellem det Foder og Græsning de ere opdrættede ved, og det de erholde paa en Herregaard, virker saa fordeelagligt paa Melkningen, at ingen anden Race, mindst den der er vant til en bedre Græsning, end den Sjælland kan byde, giver saa god Indtægt." Der ligger Noget i dette Raisonnement, der synes at fortjene Opmærksomhed, og opfordre til ett skarpere Sammen- ligning mellem Indtægten af de forffjellige Kvægracer. Man er al- mittdcligviis saa tilboielig til at antage at de smukkeste Kreature ogsaa i enhver Henseende ere de bedste, og seer saaledes maaffee altfor meget paa det Mre. Dette var det i det Mindste der vakte en lige saa stor som kortvarig Interesse for Tyroler-Kvæget — det var saa smukt at have en saadan Kvæg-Besætiling paa sin Mark; men den Stads fandt man snart blev for dyr. 2(f de ovenanførte Exemplcr stjonnes ikke rettere end at man her paa Amtet ikke er kommen til Erkjendelse om en vis Races ab- solute Fortrin som Malkekvæg. Det er nemlig fletikke afhængigt af