Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

202 Jordsmonnet hvad Race man holder; hvilket vil skjonms ved at sammeilholde de Racer, der holdes paa de anførte Gaarde, med Be- ssrivels.n af Jordsmonnet; saaledes har f. Ex. Geddesdal og Ventzonseie lige fortrinlige, leermuldede Jorder, og dog anskaffes paa forstncevttle Gaard Tondersk Kvæg istedetsor det Jydske, medens dette Kvæg paa den anden Gaard ansees som det fordeelagtigste. — Drændeviisbrcenderne i Kjobenhavn kjobe blot store Koer, helst Holsteiisse, Sonder- og Norre- jydske. I Roeskilde B»e holdes de Jydske for at være de fordeel- agtigste, da de, ved det rigelige Foder de, faae, malke stærkt, og at Sylfen just ikke er synderlig feed, gjor Fordelen ikke ringere hvor Melkehandel drives. Med Hensyn til Sporgsmaalet om det ansees fordeelagtigst at supplere sin Kvægbesætning ved eget Tillæg eller ved Jndkjob, er man, som anført, i det Hele temmelig enig om, at den sidste Maade er den fordeelagtigste, ikke blot i de Egne der drive Melkehandel paa Kjoben- havn, og hvor altsaa Opdræt af Kreature maa være meget bekosteligt, men ogsaa pan de Herregaardc, der lægge Vind paa Smor- og Ost- production, og hvor ingen daglig Afsætning til Hovedstaden finder Sted. Selv de Gaarde, som ligge længst fjernede fra Kjobenhavn, som Eegholm, Trudsholm, Spanager, finde ikke at det betaler sig at lægge Koer til; Venderne derimod, med Undtagelse af de nærmest Kjobenhavn, supplere deres Kvægbesætning ved eget Tillæg, eller hvad der stedse meec bliver brugeligt, ved Opdræt af Kalve, som de kjobe enten paa de nærmeste Herregaardc, der have fortrinligt Kvæg, eller i Kjebstædeme; de afhente undertideri Spædekalve 2—3 Mi il borte, og betale dem med 1 til 2 Nbd. Stykket. Virker dette end ikke i den Grad til deres Kvoegbescrtttings Forbedring, som man ffulde for- mode, saa viser det dog at Lysten til Forbedring ogsaa i denne Net- ning er vakt, og hvor delte er Tilfælde maae Forbedringerne snart blive synlige. Det vil ikke vare længe inden Bonden indseer, at det ikke er nok at anffaffe sig Tillæg af godt Kvæg, men at han, for at have llgesaa gode Kreature som Herregaardette, maa fodre og behandle dem ligesaa godt. Dyrkningeu af Vikker i Brakmarken til Aftoiring, som bliver meer og meer almindelig, vil vistnok snart have kjendelig Ind- flydelse paa Kreaturenes Størrelse.