Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
212
Smor-, Sodmelksoste - Fabrikation og Kalvefedning.- Fra Edel-
gave har Red., ved Eierens Velvillie, erholdt et Mekeri-Regnffab for
10 Aar, ifolge hvilket en Koe giver henved 68 Pd. Smor om Zlaret.
De Sogne som befatte sig med Melkehandel kan for hele Aaret an-
flaaes til at have hoist 6 Potter Melk af Koen daglig, længer
ude i Landet neppe 3 Potter i Gjennemsnit. Paa Herregaardene
regnes 1 Fjerding Smor almkndeligviks som Indtægt af hver Koe
om Aaret; mange Steder haves dog 1|, nogle bringe det til
Fjerding. Regner man 1 Pd. Smor paa hver 15 Potter Melk,
hvilket formodenlig er for hoit anflaaet hertillands, saa skulde den
Koe, der giver 1 Fjerding Smor om Aaret, malke 740 Potter, hvilket
i 300 Dage vilde udgjore 2| Pot daglig. Paa Geddesdal regner
man I Tde. Smor paa hver Koe, dette er den hokeste Smorproduc-
tion der vides her i Amtet; herved maa dog bemærkes, at Gaarden
har en udsogt Kvægbesætning af Tonderske, Jydske samt adskillige
Koer, tillagte efter en Tyr af Engelsk Race fra Krabbesholm, at
Jorderne, t sig selv af fortrinlig Beskaffenhed, ved Mergling og stærk
Gjodnkng ere bragte i udmærket Kraft, og at Kvæget om Vinteren
faaer 'Kjævtte, endelig at alt hvad der angaaec Mekerket bliver passet
med storste Opmærksomhed.
19.
Hesteavl.
^esteavlen har aldrig været dreven med Interesse eller Kundskab
paa dette Amt, og i bit Riefte været beregnet paa at tillægge de ringe
Arbeidsdyr, der udkrævedes til Stiften og den Mængde Kjorsler der
forefalde. Paa Grund heraf kan man ikke vente at den skulde staae
paa noget synderlig hoit Trin, eller at Racen ffulde besidde fortrinlige
Egenskaber. Stoerelsen er meget forffjellig efter det Jordsmon, paa