Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
212 Smor-, Sodmelksoste - Fabrikation og Kalvefedning.- Fra Edel- gave har Red., ved Eierens Velvillie, erholdt et Mekeri-Regnffab for 10 Aar, ifolge hvilket en Koe giver henved 68 Pd. Smor om Zlaret. De Sogne som befatte sig med Melkehandel kan for hele Aaret an- flaaes til at have hoist 6 Potter Melk af Koen daglig, længer ude i Landet neppe 3 Potter i Gjennemsnit. Paa Herregaardene regnes 1 Fjerding Smor almkndeligviks som Indtægt af hver Koe om Aaret; mange Steder haves dog 1|, nogle bringe det til Fjerding. Regner man 1 Pd. Smor paa hver 15 Potter Melk, hvilket formodenlig er for hoit anflaaet hertillands, saa skulde den Koe, der giver 1 Fjerding Smor om Aaret, malke 740 Potter, hvilket i 300 Dage vilde udgjore 2| Pot daglig. Paa Geddesdal regner man I Tde. Smor paa hver Koe, dette er den hokeste Smorproduc- tion der vides her i Amtet; herved maa dog bemærkes, at Gaarden har en udsogt Kvægbesætning af Tonderske, Jydske samt adskillige Koer, tillagte efter en Tyr af Engelsk Race fra Krabbesholm, at Jorderne, t sig selv af fortrinlig Beskaffenhed, ved Mergling og stærk Gjodnkng ere bragte i udmærket Kraft, og at Kvæget om Vinteren faaer 'Kjævtte, endelig at alt hvad der angaaec Mekerket bliver passet med storste Opmærksomhed. 19. Hesteavl. ^esteavlen har aldrig været dreven med Interesse eller Kundskab paa dette Amt, og i bit Riefte været beregnet paa at tillægge de ringe Arbeidsdyr, der udkrævedes til Stiften og den Mængde Kjorsler der forefalde. Paa Grund heraf kan man ikke vente at den skulde staae paa noget synderlig hoit Trin, eller at Racen ffulde besidde fortrinlige Egenskaber. Stoerelsen er meget forffjellig efter det Jordsmon, paa