Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

211 i høiere Grad for dets Neenlighed, og det er endog Tilfælde at Strigle- og Borste anvendes hele Vinteren igjennem. Paa Cathrineberg kommer Koerne aldeles ikke ud af Stalden fra de indstaldes om Esteraaret til de næste Foraar slippes paa Græs; Vandet pumpes ind i Kryb- berne, der have saameget Fald at det atter ganske kan lobe af. Toningen gaaer, paa de storre Gaarde, meer og meer af Brug, og den lose Drift — ikke Staldfodring — indfores i stedet. Hr. Pro- prietait Valentiner forsikkrec at have storre Netto-Indtægt af 160 Malkekoer, der gaae lose, end tilforn af 200 tonede. At opregne de Herregaarde, der ikke længer toire, vilde, med faa Undtagelser, være at nævne dem Alle. Toiring horer nu paa Herregaardene snart til Und- tagelserne, blandt disse ec Vibye-Gaard; inen her vandes Roerne i Tsiret, og paa denne Maade soges Fordelene af Toningen og af den lose Drist forenede. Hvad en driftig og tænkende Landmand, hvem andre Omstændigheder nodte til at toire, forsikkrede, nemlig at 120 Koer give ved los Drift storre Udbytte end 150 toirede Koer, bekræftes af mange andre Landmænd. Dette er i det mindste ganske det samme Forhold som Hr. Valetttiner angav, nemlig at 160 Koer- gave storre Udbytte end 200 toirede. Paa Eegholm har man, uden at formindske Antallet af Kvæg- besætningen, indfort den lose Drist istedetfor Toningen. Imidlertid er det vel en afgjort Sag, at et storre Antal kan ernæres paa samme Areal ved denne end ved hiin; men da det ikke kommer saameget an paa hvor stort Antal der holdes paa et vist Areal, som paa hvor stor Netto-Indtægt det afgiver, saa kan det storre Antal ikke an- fores som et Beviis for Toningens Fortrin. Skulde den lose Drift end være fordeelagtigere, saa kan den dog ikkun anvendes paa de storre Gaarde, hvor det kan betale sig at vogte Kvæget paa den indhegnede Mark, og hvor der findes en Vanding, til hvilken det kan soge hen efter Behag; de mindre Gaarde ere nodte til at toire eller staldfodre. Dette Sidste er, som anført under 6te Afsnit, ikke Brug her paa Amtet, uden af meget Faa, og med en meget ubetydelig Besætning. Oplysning om hvor stor Mængde Melk, Smoc og Ost man i Gjennemsnit kan regne paa hver Koe i de sorskjcllige Egne, savnes aldeles i Indberetningerne; men er naturligviiS af stor Vigtighed. Ligeledes savnes sammenlignende Beregninger over Indtægten ved 14*