Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
220 og Folhopperne den passende Nogt og Foder. Gammel Vane kan være en medvirkende Aarsag til dette store Hestehold; men vist er det at det betydelige offentlige Hoveri, Veiarbeide og Frikjorsler nøder ham til at holde flere Heste end nødvendigt til sin Drift; thi færre og storre kunne her ikke giøre det samme Arbeide som de flere, mindre arbeidsdygtige. Vilde nemlig en Bonde, istedetfor 8 smaae holde 4 storre og stærkere Heste, saa kunde han med dem drive sin Lod lige- saa godt; men skal han sende en Vogn paa Vekarbeide, og en anden i Kongereise, saa har han i forste Tilfælde endnu 4 Heste til at spænde for Plougen; i sidste Tilfælde maa han lade Arbeidet hjemme hvile. Paa den anden Side falde de mange Heste ham byrdefuldt nt holde, derfor iler han saameget som muligt efter at begynde Hosten, for dessnarere at naae den herlige Wvretid, og af samme Grund denne begyndes tidligt, udhales den saa langt ud paa Efteraaret som muligt, om end ikke hos den ordentlige Bonde med ?lrbeidshestene, saa dog med Fol og Plagge. Dette har man bebreidet Bonden, og med Uret, thi det er dog stedse bedre at lade Plaggene soge Foden hvor de kunne udenfor Stalden, end Intet at give dem inde. Man har sogt at oplyse ham om det Skadelige i at lade Kreaturene gaae saa længe ude cm Efteraaret; denne Oplysning trænger han neppe til; thi han veed meget vel, ar Plaggen vilde trives bedre i en god Stald ved godt Foder, end i Regn og Blæst i en suuc Eng eller Mose, men han har kun Valget mellem at lade den soge sit Op- hold der, eller at holde endnu en Koe mindre. Saaloenge derfor Hoveriet vedvarer, som tvinger Bonden til et urimeligt stort Heste- hold, vil Hesteavlen aldrig kunne drives som den bor; Bonden vil vedblive af Nødvendighed at holde mange, og som Folge heraf smaae Heste, hvilke det ikke betaler sig at tillægge til Salg; Kvægholdet vil vedblive at staae i Misforhold til Hesteholdct; at opgive Ævret vil vedblive at være næsten en Nødvendighed, og Dyrkningen af Rodfrugter og Raps derved meget mislig; — kort det store Hestehold, hvilket det offent- lige og private Hoveri gjor nødvendigt, vil yttre sin skadelige Jnd- virknkng paa hele Bondens Drift, og i enhver Retning hæmme hans Fremskridt. At Hesteavlcn pat en stor Deel af Amtet, især i Nærheden af Kjobenhavn ikke betaler sig, behovcr neppe at anføres; thi hvor man