Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
220
og Folhopperne den passende Nogt og Foder. Gammel Vane kan
være en medvirkende Aarsag til dette store Hestehold; men vist er det
at det betydelige offentlige Hoveri, Veiarbeide og Frikjorsler nøder
ham til at holde flere Heste end nødvendigt til sin Drift; thi færre
og storre kunne her ikke giøre det samme Arbeide som de flere, mindre
arbeidsdygtige. Vilde nemlig en Bonde, istedetfor 8 smaae holde 4
storre og stærkere Heste, saa kunde han med dem drive sin Lod lige-
saa godt; men skal han sende en Vogn paa Vekarbeide, og en anden
i Kongereise, saa har han i forste Tilfælde endnu 4 Heste til at
spænde for Plougen; i sidste Tilfælde maa han lade Arbeidet hjemme
hvile. Paa den anden Side falde de mange Heste ham byrdefuldt
nt holde, derfor iler han saameget som muligt efter at begynde Hosten,
for dessnarere at naae den herlige Wvretid, og af samme Grund
denne begyndes tidligt, udhales den saa langt ud paa Efteraaret som
muligt, om end ikke hos den ordentlige Bonde med ?lrbeidshestene,
saa dog med Fol og Plagge. Dette har man bebreidet Bonden, og
med Uret, thi det er dog stedse bedre at lade Plaggene soge Foden
hvor de kunne udenfor Stalden, end Intet at give dem inde. Man
har sogt at oplyse ham om det Skadelige i at lade Kreaturene gaae
saa længe ude cm Efteraaret; denne Oplysning trænger han neppe
til; thi han veed meget vel, ar Plaggen vilde trives bedre i en god
Stald ved godt Foder, end i Regn og Blæst i en suuc Eng eller
Mose, men han har kun Valget mellem at lade den soge sit Op-
hold der, eller at holde endnu en Koe mindre. Saaloenge derfor
Hoveriet vedvarer, som tvinger Bonden til et urimeligt stort Heste-
hold, vil Hesteavlen aldrig kunne drives som den bor; Bonden vil
vedblive af Nødvendighed at holde mange, og som Folge heraf smaae
Heste, hvilke det ikke betaler sig at tillægge til Salg; Kvægholdet vil
vedblive at staae i Misforhold til Hesteholdct; at opgive Ævret vil vedblive
at være næsten en Nødvendighed, og Dyrkningen af Rodfrugter og Raps
derved meget mislig; — kort det store Hestehold, hvilket det offent-
lige og private Hoveri gjor nødvendigt, vil yttre sin skadelige Jnd-
virknkng paa hele Bondens Drift, og i enhver Retning hæmme hans
Fremskridt.
At Hesteavlcn pat en stor Deel af Amtet, især i Nærheden af
Kjobenhavn ikke betaler sig, behovcr neppe at anføres; thi hvor man