Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

230 Byerne vare samlede, maatte det naturlkgviis træffe at en Deel Haugec bleve lagte mod Sonden." „Udskiftningen har ogsaa bidraget meget til Haugemes Forfald; thi saalænge Byerne vare samlede gaves aarlkge Maigilder (Sommer- gilder), og til Maikrandse og Gildestuen ffulde Blomster. Dette an- sporede Bondens Dottre til at gjoee sig bekjendt med Blomsterdyrk- ningen og Blomsterbedes Anlæg. Hele Byens Piger havde daglig hinandens Blomsterhauger for Die, og enhver vilde skaffe de smukkeste Blomster til Gildets Forskjoilnelse, hvilket gav Giverinden mecst An- seelse i Selskabet. Da Bondeils Dottre nu havde Smag for Blomster, blev Kaal, Rodder o. s. v. dem hellerikke længe fremmed. Moderen saae vel Datterens Haugelyst med en Slags Ligegyldighed, mett kunde dog ikke undgaae imellemstunder om Søndagen, med Faderen at gaae i Haugen. Den ene Orden foder den anden: nu maatte Haugen ogsaa være i Fred — der blev nu groftet, sal Steen- eller andet Gjæcde om samme. Faderen kom der nu oftere, meente han kunde ikke gaae ledig, plantede altsaa nogle Træer. Saaledes er det for- meentlig gaaet fremad med de samlede Byers Hauger, indtil de bleve som de befandles ved Udskiftningen. — Da deune kom ffulde endeel Gaarde .udflyttes; der var da saamange andre, vigtigere Ting al tage vare, at der ei kunde tænkes paa Haugen i de forste Aar, især ikke paa Frugttræ-Plantningeil. Ogsaa manglede mange saadanne Ud- flyttere Kundskab om Træplantnmg, da almindeligviis en Farfader eller Tipoldefader havde plantet Træerne i Haugen i Byen, hvor Ud- flytteren var fod." „Enhver Bonde vil gjerne have Frugttræer i sin Hauge, og Læe om samme af vilde Træer, naar de som Sæden kunde voxe op til Modenhed i et Aar; men de mange mislykkede Forsog, Plantning og Omplantning, og den lange Tid, som hengaaer foreud der kan hostes Nytte af Samme, hertil udfordres en Taalmodighed, og er tn Evighed, som Mængden af Bonder, især i Sjælland, ikke synes fit kunne opleve." — Kaste vi vort Blik noget længere ud i Laudet i Namsoe og Thune Herreder, saa afgiver Haugevcesenet intet glædeligere Syn. „Haugedyrkningen, siger Herredsfoged Blume, er næsten ukjendt her i Egnen. Bonderhaugeme paa \ Tde. L. bruges til Kaal, Urter,