Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

232 vedholdende Opfordringer til at Bonden gav disse Mænd Tilladelse at plante de Frugttræer,'de selv afhentede fra de Kongl. Planteskoler, i hans Hauge; naar da endelig Træet stod der, var han ikke uvillig til at betale de udlagte 7 Sk. for hvert Frugttræ. Konen var da iforveken vunden for Sagen, og paatog sig Tilsynet med Træerne. Det er mere gloedeligt end just hyppigt at finde Mænd, der for at f"mme det Gode, saaledes overtale Andre at tillade dem at arbeide for deres Vel. Saameget agtværdigere bliver disse Mænds Bestræ- belser for denne Sag, naar man af denne Udskrift as et Brev fra Skolelærer Gehl til Ned., seer al der er mange andre Vanskeligheder og Fortredeligheder at kjcempe imod end Bondens Ulyst til at befatte sig med Haugen. „At Haugevæsenet, uagtet Bonden just ikke yttrer nogen Lyst dertil, har gjort betydelige Fremskridt, kan ikke nægtes. de 28 Aar jeg har været her i Maalov har jeg, foruden vilde Træer, plantet omtrent 3000 Frugttræer hos Bønderne i de om- liggende Byer, og Skolelærer Jorgensen i Skovlunde (Ballerup Sogn) omtrent ligesaa mange. Men naar jeg seer hen til det Antal Frugt- træer, der findes i mine egne Hauger her ved Skolen og ved et Sted jeg har kjobt, 150 Stkr., og de jeg har plantet i samme, nemlig 500 Stkr., faa vil der vel neppe af de 3000 findes 1000 Stkr., altfaa ikkun | deraf. I 1813 begyndte jeg at plante, og plantede 60 Stkr. i min Hauge her ved Skolen, hvoraf ikkun 14 bleve frelste for Harerne; saaledes gik det og 1814; men ved fortsat Plantning har jeg nu en Hauge her ved Skolen, hvor jeg t gode Frugtaar kan avle omtrent 30 Tdr. AZbler og Pærer. Harerne, der om Vinteren, naar der falder Snee af nogen Betydenhed, soge til Haugeme og fccv afgnave Barken og de unge Skud, er en stor Hindring for Hauge- væsenets Fremme. Hertil kommer endnu den Skade, som tilfoies Kirsebærrene, især de finere Sorter, af Skaderne, der udhugge dem saasnart de begynde at modnes. Af den Aarsag har jeg, paa et Pac Stykker nær, udryddet alle mine Kirsebærtræer af de finere Sorter." Jagten paa dette Skrog er kongelig, og frtdes derfor ganske ander- ledev end i de andre Egne af Amtet, hvor der enten er private Godser eller hvor der ikke jages af kongelige Betjente. Egnen ved Maalov og det hele Strog derfra mod Ost og Vest har iovrkgt netop et Jordsmon, der er særdeles skikket for Kirsebærtræet; lagde man sig