Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

234 under det de have kostet at frembringe, og Consumtionen er derimod forhoket saaledes, at det ofte hænder, at man paa Torvet kun erholder £ eller | mere end der er betalt i Afgift, ja ofte maa Sælgeren kjore hjem kgjen med den største Deel, og har da betalt meer i Accise end han har faaet for det Solgte. Heraf lader det sig forklare hvor- for Haugedyrknkngen er i kjendelkg Aftagende, og de Faa, der endnu benytte den som Erhvervsgreen maa ansees som flette Regnemestere, især da de, ved at holde paa Torvet, forsømme deres mere vigtige Syssel." Ingen kan i en Erhvervsgreen for egen Regning længe holde ud at være slet Regnemester, derfor er Dyrkningen af Hauge- væxtec nu ophort i dette Sogn, og istedetfor at afsætte disse Sager i Kjobenhavn, gjores nu Jndkjob af Amagere, som sælge en Deel af Vraggodset her. — En anden Indberetning fra nogle andre nær- liggende Sogne lyder saaledes: „Haugedyrkningen udbreder sig ikke. Hellerikke kan dette ventes saalænge Accisen af Haugefrugter er saa hoi, og Frugttyveriet ikke kan hemmes. Som et Exempel paa den Indflydelse den hoke Consumlion maa have, anfores at en Bonde kjorte 5 Miil med et Læs Frugt, men maatte betale i Accise det Halve af hvad han fik for Frugten." — Uagtet disse Klager over den hole konsumtion have dog handelsgartnerne i Nærheden af Kjobenhavn paa de sidste Aar betydelig udvidet deres Drift, rigtignok især med alle Slags Blomster-Planter, men ogsaa med egertlige Haugevoexter, hvortil det tiltagende Forbrug heraf, i de senere Aar, maa have givet Opmuntring. Haugedyrkningen er saaledes i denne Henseende virkelig gaaet frem paa de sidste Aar, om den end er gaaet tilbage i Almindelighed for andre Jordbrugere. Hvad den hoie Con- sumtkon angaaer, da er den, ved Forordningen af 22 Marts 1837, for Haugevoexter ophævet i RM slæderne, ligesom for Kjobenhavn paa adskillige Frugter, som Aprikoser, Meloner, Jordbær, Ribs, Stikkels- bær o. fl., men kan naturligviis endnu ikke have vkkst nogen Jnd- flydelse paa Dyrkningen; paa Kjokkenurtec, saasom Log, Agurker, Blomkaal, Selleri o. s. v., er den bleven uforandret. Paa A§bler, Pærer og Kirsebær er Consumtionen ophævet, naar de indfores i mindre Partier end 1 Skp. af førstnævnte Slags og 1 Lpd. af Sidstnævnte; for el Qvarikum af dette Maal og Vægt, og derover, cr derimod forhoret fra 3 til 4 Sk. Skjceppen og Lispundet. Har