Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

249 eiheller uden til eget Brug; det Samme gjeeldec om de nordlige Sogne, Gjershoi, Sæbye, Hyllinge, Lyndbye, Nye og Sonnerup. De sydvestlige Sogne have langt storre Torvemoser, hvilke dog til- deels ere bcvoxcde med Skov og Krat, og derfor for det Meste findes indbegrcbtte under det Areal, som er anfort under Skovene. Den Mængde Vrændeved, som dette Herred besidder, gjor Torven mindre vigtig for Veboerne, og vel ogsaa dyrere end Brændet, der ikke kræver saameget Arbekde at lilveiebringe. 23. Huusftiden. 8^ogen almindelig Besvarelse paa Sporgsmaalet om Huusflkdens Tilstand kan ikke gives; der er stor Forssjel paa den, ikke blot i de forskjellige Egne, men især efter den forskjellige Syssel, der for; nemmelig drives. Huusfliden kan i el Sogn, der udelukkende ernærer sig afAgerbruget, væce upaaklagelig, ja endog roesværdig, medens den i et Nabosogn, der har samme Opfordring til den, men som f. Ex. især ernærer sig ved Torvehandel, neppe kan siges at voerc kjcndt. Endnu i en anden Henseende er der Forskjel naar Talen er om Huusflid, nemlig med Hensyn til Kjønnet j man kan fom fast Negel antage, at naar Huusfliden roses, falder Nosen blot Kvinderne til Deel; Mandfolkene, fra Huusbonden til Hyrdedrengen, kjende ikke til de Arbeider, der forstaaes under Huusflid. Den nærmeste Omegn af Kjobenhavn staaer, med Hensyn til Huusfliden, paa et lavt Trin; Hovedstadens Nærhed, Tillokkelser og Adspredelser vende Sindet fra den hjemlige Rolighed, der er en Betingelse for det fredelige Hjem, hvor de huuslige Dyder, og blandt disse Huusfliden, trives. De indsendte Beretninger skildre Forholdene