Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

250 i denne Henseende saa godt, at det vilde være urigtigt ikke at lade dem selv fore Ordet. „Huusfliden her paa Amager er saa at sige af ingen Vetydetthed fordi Amagerne næsten hele Aarct har en Deel at bestille i Markerne, og med deres gronne Sager. Tillige malkes Morgen og Aften ved Lys, samt om Middagen hele Aaret kgjennem; ligeledes haves, som en Folge af Melkehandelen, en Deel Arbeide ved at koge og rcengjore de Vetter og Kar, som dertil bruges, saa at Tiden, der kunde und- væres til Spkttding, Vævning o. s. v. ikke er af nogen Betydenhed. Dog maa Dragør Bye herfra undtages, hvis fleste Beboere ere Soefolk, da disses Koner og Piger væve en ikke ubetydelig Deel Lærreder, samt vaster og bleger en betydelig Mængde for Kjoben- havnerne. I denne Bye er Væverlonnen saa ringe, at der endog sendes Garn til Vævning fra Egne, flere Mile borte." — Fra de fem nærmest Ksobenhavn beliggende Sogne berettes: „Huusfliden er, naar undtages Frederiksberg Sogn, iblandt Kviudekjonuet i denne Egn i god Fremgang; thi de forfærdige hvad Familien bruger af Uldent og Linned; men Intet til Salg, da Folketallct endnu er for lidet, og de samlede Iordbrng, som give Familierne nok at bestille, ere for store til at undvære de fornødne Hænder, hvorfor der ikke vides noget Middel til at opmuntre til Huusflideus Frembringelser, for at Varerne kunde gaae i Handelen. Derimod kunde i de lange Vinteraftener ved de paa denne Tid ledigværcnde Maudfolkehæuder, virkes meget til Nytte for Landbruget, ved Forfeerdigelse af Ager- dyrknings-Redskaber, Reeb med meget mere." — Dette er den aller- fordeelagtigste Skildring, der kan.gives af Huusfliden i den omhandlede Egn, der er snarere brugt for lyse end for morke Farver til dem, thi man vilde tage meget feil ved at antage, at Bonden i denne Egn forsynede sig med alle de Klæder, som bruges; tvertkmod der kjobes en Deel, baade Silke og Klæde, og det ikke af det simpleste, men Klæde til 5 — 6 9ibb. Alen. Det samme gjælder omtrent om efter- folgende Indberetning fra Egnen ved Lyngbys og Sollerod, der lyder saaledes: „Huusfliden staaec uok paa samme Trin, hvorpaa den i mange Aar har (lanet. Fruentimmerue arbeide om Aftenen, medens Karlene række sig paa Bænkene. Men det hine frembringe er dog kun til eget Brug og til Hverdagsklcederne. Ved Hoitider bruge de