Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

251 velhavende Bonderdottre — Silkeklæder." - Et sørgeligt Begreb om Huussiidens Tilstand i den Egn der lever af Torvehandel faaer man af denne korte Skildring fra Gladsaxe Sogn: „I denne Torve- egn spes ikke engang Klæderne, hjemme, Alt, endog Skjorten, kjobes færdigsyet i Kjøbenhavns Boder." Samme sørgelige Skildring giver Beretningen fra den hele nordlige Egn af Smorum Herred. Ve- gynde vi med Kirke -Værlose og Ballerup Sogne, saa hedder det: „Med Huusfliden staae vi desværre langt tilbage, og Raad herfor er en vanskelig Opgave. Mandfolk og Fruentimmer have ligelidt Sands for den. Det er sjeldent at træffe en Mand eller Karl, der kan hugge en god Toirepcel, mindre ethvert Andet. — Alt skal Hjul- manden besorge, derfor har gjerne enhver Bye to eller flere, der med Familie staae sig ret godt. - Fruentimmerne ere i deres Haand- arbeide lige saa langt tilbage især med Strikning, der særdeles synes al kjede dem. Dragten giver i Almindelighed et Vegreb om Huus- flidcn; thi enten er den laset indtil Væmmelse eller glimrende som en udstafferet Krambod, den gyldne Middelvej er sjelden at opdage. Ved disse idelige Udgifter fra det Mindste til det Storste er Borg og Gjæld almindelig. Hovedstaden og Markederne soger Almuen, Ingen for at sælge Frembringelser af deres Huusflid, men Alle for at kjobe. Raad imod dette Onde for Efterslægten var maaffee, at indrette Arbcids-Skoler, der stode i Forbindelse med Læse-Skolerne, eller særstilte. Udførelsen lader sig tænke uden just store Opoffrelsec af Menigheden, især for Pigebørn. Saaledes som det nu gaaer er be- dcoveligt. Moderen, der selv intet forstaaer, bryder sig ikke om Datteren katt ligcsaalidet, ja vel endog er bedst tilfreds dermed, og Armod i Legemsfcerdighed er Brudens Medgift." S henne Egn falber Maalov Byes Huusflid derfor maaffee mere i Die end den -vilde i en anden, hvor Forskjellen ikke var saa stor. Her frembringes hvad der horer til Klædningen af Linned og Uldent, Dynevaar og Sække; men Intet til Salg, uagtet der dog forarbejdes en ikke ubetydelig Mængde; der gives saaledes Gaarde, dcr kunne have hen- ved 50 Par Lagener liggende, og Byen beffjeftiger stadig 7 Bævere. Der kunde altsaa sælges af Huussiidens Frembringelser, og at dette ikke skeer, dertil er vel Grunden at Sognet er velhavende, og at man altsaa har Raad til selv at beholde det. Om de ovrige Sogne af