Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
Smørum Herred siger Indberetningen: at „Huusfliden indskrænker
sig alene til Kvindekjonnet, og selv deres Vindskibelighed i de fleste
Sogne paa gamle Kjobenhavns Amt fortjener, i Sammenligning
med de andre danske Provindsers, navnlig Jylland og Fyen; ja selv
det øvrige Sjælland, den storste Bebreidelse. De Sogne, som ligge
ost for Store Veile Aae, skal ei engang forfærdige Uldent og Linned
til eget Behov. Ja man har endog forsikkret mig, at der gives ikke
faa Gaarde, der ei engang forfærdige de Strømper som bruges, men
kjobc dem hos Kræmmerne i Kjobenhavn. Og naar man bemærker alt
det Flitterstads af Kattun, Bombasin, Floiel og Manchester, hvormed
begge Kjon af Bondealmuen i de Hovedstaden nærmest beliggettde
Byer udstaffere s'g, faa har man Grund til ei at drage hunt Oven-
anfocte, næsten Utroelige, i Tvivl, og kan ei andet end raabe Ak og
Vee over vore Dages Luxus, saa meget mere som enhver Opmuntring
til fornuftig Huusflid maa kvæles under denne Sot." — S ft Par
Miils Omkreds af Kjobenhavn maa, efter det her anforte, Huusflidett
antages at staae paa et meget lavt Trin; nogle Byer forarbeide noget,
andre næsten flet intet til eget Behov, og Ingen kan undvære Boderne
i Hovedstaden til Klædningen. Noget længere ud i Landet bliver
Huusfliden storre, og Egnen der ligger over to Miil fra Kjobenhavn
forsyner sig i Neglen med det Nødvendige af Uldent og Linned; men
har endnu i en Afstand af omtrent sire Miil Intet til Salg, hvad
enten nu dette hidrører fra at der ikke frembringes mere end til eget
Vehov, eller som snarere er Tilfældet, at denne Egns i det hele vel-
havende Beboere henlægge Alt til eget Brug, fordi Trangen ikke
frister til Salg. Dette gjoelder imidlertid kun Gaardfolkene; thi
Huusfolkene kunne i Reglen ikke undgaae at skille sig ved endeel af
deres Huusflids Frembringelser. Det storre Antal Huuskoner spinder
for den mere Velhavende, og fortjener paa denne Maade, mere ved
stadigt end just hurtigt Arbeide, et lidet Bidrag til Livets Nodtorft
og Behageligheder. Bed endnu at hore et Par Indberetninger
fra denne huusflittkgere Egn, ville vi erholde et bedre Begreb om
Huusflidens Tilstand her. Om Thune Herred mælder Herredsfoged
Blume: „Huusfliden er ikke stor og indskrænker sig næsten til eget
Forbrug. Den hjemmeavlede Hor og Uld forarbeides til Lærred og
Toker, som forarbeides til Klædning og Lmnedtoi. —' Denne almcen-