Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
252 Smørum Herred siger Indberetningen: at „Huusfliden indskrænker sig alene til Kvindekjonnet, og selv deres Vindskibelighed i de fleste Sogne paa gamle Kjobenhavns Amt fortjener, i Sammenligning med de andre danske Provindsers, navnlig Jylland og Fyen; ja selv det øvrige Sjælland, den storste Bebreidelse. De Sogne, som ligge ost for Store Veile Aae, skal ei engang forfærdige Uldent og Linned til eget Behov. Ja man har endog forsikkret mig, at der gives ikke faa Gaarde, der ei engang forfærdige de Strømper som bruges, men kjobc dem hos Kræmmerne i Kjobenhavn. Og naar man bemærker alt det Flitterstads af Kattun, Bombasin, Floiel og Manchester, hvormed begge Kjon af Bondealmuen i de Hovedstaden nærmest beliggettde Byer udstaffere s'g, faa har man Grund til ei at drage hunt Oven- anfocte, næsten Utroelige, i Tvivl, og kan ei andet end raabe Ak og Vee over vore Dages Luxus, saa meget mere som enhver Opmuntring til fornuftig Huusflid maa kvæles under denne Sot." — S ft Par Miils Omkreds af Kjobenhavn maa, efter det her anforte, Huusflidett antages at staae paa et meget lavt Trin; nogle Byer forarbeide noget, andre næsten flet intet til eget Behov, og Ingen kan undvære Boderne i Hovedstaden til Klædningen. Noget længere ud i Landet bliver Huusfliden storre, og Egnen der ligger over to Miil fra Kjobenhavn forsyner sig i Neglen med det Nødvendige af Uldent og Linned; men har endnu i en Afstand af omtrent sire Miil Intet til Salg, hvad enten nu dette hidrører fra at der ikke frembringes mere end til eget Vehov, eller som snarere er Tilfældet, at denne Egns i det hele vel- havende Beboere henlægge Alt til eget Brug, fordi Trangen ikke frister til Salg. Dette gjoelder imidlertid kun Gaardfolkene; thi Huusfolkene kunne i Reglen ikke undgaae at skille sig ved endeel af deres Huusflids Frembringelser. Det storre Antal Huuskoner spinder for den mere Velhavende, og fortjener paa denne Maade, mere ved stadigt end just hurtigt Arbeide, et lidet Bidrag til Livets Nodtorft og Behageligheder. Bed endnu at hore et Par Indberetninger fra denne huusflittkgere Egn, ville vi erholde et bedre Begreb om Huusflidens Tilstand her. Om Thune Herred mælder Herredsfoged Blume: „Huusfliden er ikke stor og indskrænker sig næsten til eget Forbrug. Den hjemmeavlede Hor og Uld forarbeides til Lærred og Toker, som forarbeides til Klædning og Lmnedtoi. —' Denne almcen-