Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
270 arbeide werft i Brug i denne Egn. I de egenlige Agerdyrknings- Egne er -Arbeidet jævnere fordeelt hele Aaret igjennem, og der sindes hverken Mangel paa Arbeidere til den ovcnanforte Dagleie, eller i Reglen arbeidslose Meunesker. Længe vedholdende Vintere og knappe Aar falder denne som enhver Egns Arbcidsklasse besværlig, og da kan der gives Folk, som med den bedste Villie Intet kunne fortjene. Hvor Beiette macadamiseres, have mange Arbeidere god Fortjeneste hele Vinteren, det er derfor, ogsaa i denne Henseende, onskeiigt, at dette Slags Vekanloeg maatte blive almindeligere udbredt. Ved den tiltagende Folkemængde maa det imidlertid befrygtes, at Antallet af arbeidslose Mennester vil tiltage; thi Kobbeldriften, der er den al- mindelige, befljæftiger intet stort Antal Arbeidere, og Vexeldriften synes ikke at betale sig ved en saa hoi Arbejdsløn, som den nu- værende; thi der maa vel skjelnes mellem Dagleie og Arbeidslon, hiin kan være ringe nok for en Arbejders Fornødenheder, medens denne desuagtet kan være for hoi i Forhold til detArbeidc, der bliver sorreltet. — Den stadigste Veffjceftigelse for den arbeidende Klasse giver Skovegnene, hvor der hele Vitttcren igjennem beskjceftiges en Deel Mennesker ved Arbeide i Skovene. — Forinden vi forlade Gjenstandcn om Arbeidslonnen ville vi kaste et Blik paa den Maade, paa hvilken Arbeidet mange Steder i Amtet bliver betalt, det giver tillige Oplysning om Forholdet mellem Gaard- manden og Huusmauden. „Foruden de faste Tjcuestefolk har Bonden som oftest 1 eller 2 Huusmamd i sin Tjeneste (dette er især Tilfælde i de Egne, hvor der er jordlose Huse), der lønnes med visse Skpr. Udsæd paa Bondens Jord, soedvaniigviis 3 Skpr. Vyg, hvortil Huus- mandrn gjoder; 3 Skpr. Rug; 1 til 2 Skpr. 2Erter; Gtæsning til en Koe eller 3 Faar, 2 — 3 Læs Hoe, 10- 12 Læs Torv. Derfor arbeider Huusmanden almindelig hos Bonden fra Paaske til Mikkels- dag. £)m Vinteren faa er han for Tærskning hos samme Mand, enten 8 Sk. daglig, eller 1 Ckp. Soed for 4-5 Tdr.s Tærskning." I Grunden staaer vel, som Forholdene endnu ere, begge Parter sig meget vel ved denne gammeldags handel, dcr har noget særdeles til- lokkende ved sig for dem Begge; Bonden flipper for at give rede Penge ud, hvoraf han er en stor Hader, og Arbejdet skaffer Huus- manden de fleste Fornødenheder, uden al han behøver Penge. Hvor