Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

275 ud fra Landet. Det ec forst ved Dragør og Kastrup at Fifferiet bliver af nogen Vigtighed, som og for Byerne Skovshoved i Gjen- tofte Sogn, hvor omtrent 40 Familier ernære sig derved; Taarbek i Lyngby Sogn, der har 50 Fiskerfamilier, og Vedbek i Sollerod Sogn, der har 3 Familier, som leve af Fifferiet. Foruden en Deel Torsk og Sild, fanges især Flyndre, Hornfisk og Ncier, der afsættes ferske til Kjobenhavtt, Landsbyerne og Lyststederne i denne Egn. Ogsaa Jssefjorden yder nogle af de tilstødende Sogne nogen Fortjeneste af Fiskeriet, hvormed dog blot uogle enkelte Huusmænd, af og til, be- skjæftige sig som en Bknæcingsvei. I Fjorden fanges iscec Aal og Sild, dog ogsaa endeel Flyndre, Aborrer og Gjedder. — Foranlediget af den Mængde Sild, der jevnlig falder i Lammefjord, begyndte en Mand i Sonnerup Sogn paa at nedsalte dem; men mnatte des- værre hore op dermed af Mangel paa Dristscapital. At Fifferiet kunde beskjæftige et langt siorre Antal Mennesker er vist, og det ec en Velstands-Kilde, man mindst ffulde vente var saa lidet benyttet i Danmark. „Tilvisse er det at beklage, at det oprettede Fiskesclffab i Hovedstaden saa hastig oploste sig, da dets fortsatte Bestræbelser vilde maaske have ophjulpet denne Rceringsgreen."*) Ferffvands-Fifferiet i de store Indsoer, saa indbringende det end kan være for Forpagteren af de fleste af disse, som boer i Kjoben- havn, beskjæftiger saa ringe et Antal Mennesker, at det ikke her kan komme i Betragtning som en særegen Noeringsvei for Amtets Beboere. *) Begtrup: Agerdyrkningens Tilstand i Sjælland 2 D. S. 465. — Der aabner sig nu Udsigt til at Fiskeriet i Sundet igjen vil blive af nogen større Betydning. Silden har nemlig i Aarcne 1837 og 38 begyndt at vise sig i disse Vande i langt større Mængde end de foregaacndc Aar, og adskillige af Kjøbenhavns Handelsmand have, især i Nærheden af Hclsingocr, anlagt Salterier, for at kunne benytte den gunstige Lci- lighcd til Indtægt deraf. 18*