Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

278 bilske Deel af Landbruget fortjener nok især at anbefales. Kvæg eg Faarcavl eller Hesteopdræt vilde vist ikke være fordeelagtig formedelst Egnens nære Beliggenhed ved Hovedstaden, hvor man let kan afsætte det overflødige Foder. For Tiden vilde Hocavlen nok være den, der fortjente mest Opmærksomhed." I det 18b? Afsnit er det allerede omtalt, at adskillige Beboere af Kjobenhavns nærmeste Omegn i de sidste fodertrange og foderdyre Aar, have funbet Regning ved at for- mindske deres Kvæghold, for at kunne sælge desto mere Foder. Saa fordærveligt det end i Reglen er, at skille en Gaard ved det avlede Foder, saa maa dette, under de Forhold, der finde Sted i Nærheden af Hovedstaden, ansces fuldkommen rigrigt; thi her kan Foderet, som Middel til at uttdcrholde Kvægbesætningett, for ved den at frem- bringe Gjodning, rigelig erstattes ved Jndkjob af andre Fodringsmidler, Mask, Drank, Klid, Oliekager o. s. v. samt Gjodning; kan man altsaa, for fin Halm eller Hoc, ffaffe sig en storre Mængde Nærings- stof til Kreaturerne, saa gjor man rettest i at sælge Foderet for at kjobe andre Fodringsmidler. Det er forst hvor disse Midler til at erstatte Afgangen af Hse og Halm ikke benyttes eller kunne benyttes, at det med Rette ansees for odelæggende, aarlig at stille Gaardene ved Størstedelen af det Foder, der avles, og desuagtet at tage lkgesaa mange Afgrsder, som om Jordene bieve tilbørlig gjodede. Hvor man ikke, paa ovenanførte Maade, vil eller kan ffaffe sig Erstatning for Savnet af Foderet, der ophorer den fordeelagtige Handel med Hoc og Halm, og Jordsmonnet gjor meer og mcer sin Eiendommelig- hed gjaldende; dette endog nærmere Kjobenhavn, end man skulde for- mode, hvilket vil sees af nedenstaacnde, Kammeraad Drewsens Ind- bcretning om Lyngbye og Sollerod Sogne. „Næsten hele Europa rundt finde vi Sædavl og Kvægavl for- rnede, og i Landoeconomien ansees det som et af de vigtigste som vanskeligste Problemer at lose, i hvad Forhold disse skulle staae til hinanden, for af Begge at uddrage störst mulig Fordeel. Kvægavl uden Scedavl kan sinde Sled, hvorpaa mange engelske Farms give Exempel; men Sædavl uden Kvægavl er kun mulig nær store Byer, hvorhen det avlede Straa kan sælges og Gjodningen til Sædavlens Fortsættelse derfra hentes. Som almindelig gjældcnde Regel kan der- for antages, nt Sæd- og Kvægavl gjensidig bor bestaae, men Locali-