Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
teten saavelsom Agerdyrkerens overveiende Kundskaber i den ene eller anden Deel, ogsaa hvad Capital han kan rande over, maae give Ud- slaget, hvorvidt de« ene eller anden af disse Industrigrene bor gives störst mulige Udstrækning " „For tilfredsstillende at lose Opgaven bor desuden Agerdyrkeren gjore sig selv tydelig Nede for, hvad hans Hovedoiemed cr, cm dette tt den störst mulige oieblikkelige Fordeel, eller en, i Begyndelsen mindre, mm i Forhold til Jordens forøgede Kraft aarlig stigende Indtægt. I det forste Tilfælde vil i Almindelighed Sædavlen gives Fortrin for Kvægavlen, i det sidste denne for hiin. Cjeldttere er det Tilfældet, at begge Liemcd kan opnaaes ved at give Kvægavlen af- gjort Fortrin; men hvor delte indtræffer maa, under ellers lige Om- steendigheder, Agerdyrkerens Stilling være den gunstigste, da han, idet han tilvinder sig den størst mulige Fordeel, tillige, i sine aarligen for- bedrede Jorder, sikkcer sig dens Varighed. I dette Tilfælde troet' jeg Agerdyrkeren nær store Steder at være, og altsaa ogsaa Agerdyrkeren i' den Egn, jeg her omhandler." „Naar jeg her nævner Kvægavlen som fordeelagtigst nær store Steder, mener jeg naturligviis ikke tillægget af Huusdyr, navnlig Koer og Faar, men egentlig Benyttelsen af deres Frembringelser. Bel nærer jeg ingen Tvivl om, hvilke, Koerne eller Faarette give størst Fordeel; men milt Mening er i bønne Henseende saa afvigende fra den almindelige, at den sikkerlig af de fleste Ugerdyrkere vil ansees for urigtig. Jeg anseer nemlig Faaret, det spanske eller engelske, for fordeelagtigere end Koen, selv naar dennes Melk kan sælges til Ksobett- havn, og naar man er sikker paa Afsætning deraf. Ikke kan jeg give tydeligere Veviis paa at denne min Mening er grundfæstet, end det jeg har givet, ved at afffaffe mine Koer og blot holde Faar. Beregninger kunde let opstilles til Forsvar herfor, men vilde fore mig over den Grændse jeg her tor tillade mig." „Hesten og hele Slutterivæsenet er mig for ubekjendt til at korde yltre mig om hvorvidt Hesteavl i denne Egn kunde betegnes som fordeelagtig eller ufordeelagtig." „Til Foder kan ingen Væxt avles med ben Fordeel som Klover og Kartofler; den Forste til Grønfoder, den Sidste til Bintersoder. Som Handclsplante synes Rapsen nu fremfor nogen anden at for-