Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
teten saavelsom Agerdyrkerens overveiende Kundskaber i den ene eller
anden Deel, ogsaa hvad Capital han kan rande over, maae give Ud-
slaget, hvorvidt de« ene eller anden af disse Industrigrene bor gives
störst mulige Udstrækning "
„For tilfredsstillende at lose Opgaven bor desuden Agerdyrkeren
gjore sig selv tydelig Nede for, hvad hans Hovedoiemed cr, cm dette
tt den störst mulige oieblikkelige Fordeel, eller en, i Begyndelsen
mindre, mm i Forhold til Jordens forøgede Kraft aarlig stigende
Indtægt. I det forste Tilfælde vil i Almindelighed Sædavlen gives
Fortrin for Kvægavlen, i det sidste denne for hiin. Cjeldttere er det
Tilfældet, at begge Liemcd kan opnaaes ved at give Kvægavlen af-
gjort Fortrin; men hvor delte indtræffer maa, under ellers lige Om-
steendigheder, Agerdyrkerens Stilling være den gunstigste, da han, idet
han tilvinder sig den størst mulige Fordeel, tillige, i sine aarligen for-
bedrede Jorder, sikkcer sig dens Varighed. I dette Tilfælde troet' jeg
Agerdyrkeren nær store Steder at være, og altsaa ogsaa Agerdyrkeren
i' den Egn, jeg her omhandler."
„Naar jeg her nævner Kvægavlen som fordeelagtigst nær store
Steder, mener jeg naturligviis ikke tillægget af Huusdyr, navnlig
Koer og Faar, men egentlig Benyttelsen af deres Frembringelser.
Bel nærer jeg ingen Tvivl om, hvilke, Koerne eller Faarette give størst
Fordeel; men milt Mening er i bønne Henseende saa afvigende fra
den almindelige, at den sikkerlig af de fleste Ugerdyrkere vil ansees
for urigtig. Jeg anseer nemlig Faaret, det spanske eller engelske, for
fordeelagtigere end Koen, selv naar dennes Melk kan sælges til Ksobett-
havn, og naar man er sikker paa Afsætning deraf. Ikke kan jeg
give tydeligere Veviis paa at denne min Mening er grundfæstet, end
det jeg har givet, ved at afffaffe mine Koer og blot holde Faar.
Beregninger kunde let opstilles til Forsvar herfor, men vilde fore mig
over den Grændse jeg her tor tillade mig."
„Hesten og hele Slutterivæsenet er mig for ubekjendt til at
korde yltre mig om hvorvidt Hesteavl i denne Egn kunde betegnes
som fordeelagtig eller ufordeelagtig."
„Til Foder kan ingen Væxt avles med ben Fordeel som Klover
og Kartofler; den Forste til Grønfoder, den Sidste til Bintersoder.
Som Handclsplante synes Rapsen nu fremfor nogen anden at for-