Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

283 Det vil af disse Indberetninger sees, at et forøget Kvæghold og Kreaturtillæg ansees som. fordeelagri'g i Forbindelse med Sædavl, og at et foroget Kvæghold fornemmelig betragtes som et Miodel til en større Sædproduktion. Ubetinget erklærer de mest fjernede Egne i Voldborg Herred sig for denne, og navnlig for Nugen, som den fordeelagtigste Sædart, samt i nogle Sogne Avlen af de tidligmodne 2Erter. Jorderne her ere imidlertid mange Steder særdeles stikket til Faareavl, der vel aldrig kan anbefales for Gaarde med et ringe Areal, og altsaa overhovedet ikke for Bonden, men som vistnok vilde lønne sig bedre paa de fleste af Hovedgaardene i den vestlige Deel af 2(mtet, end Meierkerne. Amtets Beliggenhed og Clima gjor Kjøbenhavns Omegn særdeles stikket til Frembringelse af Haugevæxter og Frugter, og tilsyne- ladende ogsaa til en fordeelagtkg Afsætning af dem, ikke blot til Hoved- staden, men ogsaa til Naboerkgerne. Det er i et af de foregaaende Afsnit omtalt, at der sendes endeel Haugesager fra Kiel og Lybek med Damp- siibene til Kjobenhavn, og at denne Handel virker fladeligt paa Af- scekningen af f. Ex. de tidligmodne TErler fra Horns Herred, fordi man i Holsteen kan have alle Slags Værter noget tidligere end her. Men i samme heldige Forhold staaer Kjobenhavn til de ttordligere beliggende Lande, og det synes bedre, at vi benyttede disse Fordele, end at klage over Andres. Med Gothenborg og Christiania have vi en stadig og sikker Forbindelse ved Dampskibe, kunde det da ikke ligesaavel betale sig for os at forsyne disse Steder med tidlige Haugesager, som for Kiel at sende dem til os? Denne Handel vilde være en naturlig Begyndelse til at fremme vort Haugevæsen, der efter al Rimelighed kunde blive en ikke ubetydelig Indtægtskilde for Landet. Blandt de tre Skandinaviske Riger er Danmark det eneste, der egner sig for Haugedyrkningen, paa Grund af sit langt mildere Clima; da vi nu staae i en stadig Handelsforbindelse med disse Lande, der trænge til Frembringelser af Haugevcesenet, saa synes det at være ganske i sin Orden, at vi benyttede disse Fordele, og sogte at tilegne os Handelen med disse Sager paa Sverrig og Norge, samt at vi bestræbte os for at tage Deel i de« fordeelagtige Afsætning af Haugevæxter, som Lybek har til Rus- land. Haugedyrkttingen i enhver Retning synes derfor at fortjene langt storre Opmærksomhed end hidtil er ffjeenket den. Danmark har længe været