Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
290 og Træplantnnrg, Hegn og Fred, huuslig Industrie og sand Vind- skibelighed, ja selv Religiositet og Sædelighed beroer udentvivl for en stor Deel paa .Huusdyrenes Beskaffenhed; thi det daglige Syn af den modige Hest, den trivelige Koe og det uldrige Faar hæver Aanden og opliver Modet til Virksomhed, ansporer til Dristighed og opfordrer til Erkjendtlighed og Fcedrelandskjærlighed, hvorfra Tanken opstiger til hoiere Betragtninger. Saaledes mener jeg, at der ved de anførte simple Midler kan virkes .kraftige» til Landmandens Tarv og til Almeenvel, og greben af denne, paa en omhyggelig Erfaring støttede Formem'ng, vover jeg at yttre mine maaske noget eensidige, men vist ikke aldeles urigtige Anskuelser, som, hvis de maatte værdiges Opmærksomhed, mueligen kunde fremkalde modnere Overveielse af den omhandlede Gjenstand." Hvad der kunde tjene andre Egne til Efter- folgelse eller Advarsel. vVf de foregaaende Afsnit vil dcn opmærksomme Læser selv have fundet endeel, der kunde tjene andre Egne til Efterligning, endeel vel ogsaa til Advarsel; der bliver derfor kun lidet tilbage at anfore under dette; ogsaa er Indberetningerne i dette Capitel temmelig ube- tydelige, hvilket ikke giver noget hoit Begreb om den Indvirkning Hoved-, Residents- og Universitets-Staden har havl paa Jntelligentsen selv i dens nærmeste Omegn. De der hylde den Theorie, at Selv- ckendom af Beudergaarde nodveudigviis maa medfore en hoiere Grad af Cultur, et Opsving i Agerdyrkningen, vil sinde sig skuffet ved al betragte dette Amt, hvis fleste Bonder ere Selveiere eller Arvefæstere, og den Uhildede vil let komme til Erkjettdelse, at det ikke saameget er Selvriendom som Tænksomhed og Duftighed, der bereder Velstand.