Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
27 titugt og hemmende paa ethvert af hans Fremskridt. Gjort Gjerning staaer ikke til at ændre, ekhellec havde det været Umagen værd at anfore dette Excmpel paa Misgreb, dersom ikke den Idee gik igjen 1 man3e Hoveder: at Regjeringcn bor tilsidesætte ethvert Hensyn, naar den blot kan komme til at gjore Godt mod enkelte Bonder. Naac Talen er om Bondcrgods ligger Hoveriet strax nær i Tanken, og det er derfor her paa sit Sted at omtale dette med et Par Ord. Det ffade ligste Hoverie, det ubestemte, hvilket de offentlige Indret- ninger desværre endnu kræve, hviler naturligviis,-saa nær Hovedstaden, i sin fulde Tyngde paa enhver Bruger af ufrit Hartkorn, og tvinger ham til at holde et altfor stort Antal Heste, der her som overalt er Hovedhindcingen for Landvæsenets Fremskridt næsten i enhver Retning. Derimod er det kun i en ringe Deel af Amtet, i hvilket Bonden tillige er bebyrdet med privat Hoverie. I Sokkellmd og Thuile Herreder sindes intet hoveriegjorende Hartk.; i Smorum Herred kun 131 Tdr. 5 Skpr., eller henved 3 pCt.; i Somme Herred 365 Tdr. 6 Skpr., eller 13 pCt.; det stiger i Ramsoe Herred til 809 Tdr. Hartk. eller lidt over 30 pCt., og er storst i Voldborg Herred 1652 Tdr. Hartk., eller henved,69 pCt. Ester deri Indflydelse man almindelig antager det private Hoverie har paa Kreatucholdet, maatte man vente at finde en meget betydelig Forskjel i denne Henseende mellem de Herreder hvor intet Hoverie forrettes til Godset, og dem hvor dette finder Sted, endog i erl stor Udstrækning; men dette er paa ingen Maade Tilfældet.- Der er — det er ubehageligt nok at tilstaae — ingen afgjort Forskjel mellem Selveiere, Arvefæstere og Livsfoestere, hoverkefrie og hoveriegjorende, l Kreaturhold, Dyrkningsmaade og Velstand. Besiddelses-Maaden give ingen kjendelig Forskjel i nogen af disse Henseender, Alt syttes at komme an paa Enkeltmandens Arbejdsomhed, Orden og paa den Afgift han aarlig skal svare, enten denne saa bestaaer i Rentepenge Kornafgift eller Arbeide. Delte Amt giver mangfoldig Leilighed til at anstille Sammenligning i denne Henseende uilder fuldkommen l-'ge locale Forhold; thi i næsten hvert Sogn paa Roeskilde Amt, findes er elveiere, Arvefæstere og Livsfæstere; men det skjonnes ikke at det pervate Hoverie endnu er Bondens Velstand saa skadeligt, som man er saa villig tit at antage efter opstillede Theoriec. Dermed