Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Joh. Phil. Hage
År: 1839
Serie: Ellevte stykke
Forlag: J.D. Qvist
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 306
UDK: TB 908(489) Bid
Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
27
titugt og hemmende paa ethvert af hans Fremskridt. Gjort Gjerning
staaer ikke til at ændre, ekhellec havde det været Umagen værd at
anfore dette Excmpel paa Misgreb, dersom ikke den Idee gik igjen
1 man3e Hoveder: at Regjeringcn bor tilsidesætte ethvert Hensyn,
naar den blot kan komme til at gjore Godt mod enkelte Bonder.
Naac Talen er om Bondcrgods ligger Hoveriet strax nær i Tanken,
og det er derfor her paa sit Sted at omtale dette med et Par Ord.
Det ffade ligste Hoverie, det ubestemte, hvilket de offentlige Indret-
ninger desværre endnu kræve, hviler naturligviis,-saa nær Hovedstaden,
i sin fulde Tyngde paa enhver Bruger af ufrit Hartkorn, og tvinger
ham til at holde et altfor stort Antal Heste, der her som overalt er
Hovedhindcingen for Landvæsenets Fremskridt næsten i enhver Retning.
Derimod er det kun i en ringe Deel af Amtet, i hvilket Bonden
tillige er bebyrdet med privat Hoverie. I Sokkellmd og Thuile Herreder
sindes intet hoveriegjorende Hartk.; i Smorum Herred kun 131 Tdr.
5 Skpr., eller henved 3 pCt.; i Somme Herred 365 Tdr. 6 Skpr.,
eller 13 pCt.; det stiger i Ramsoe Herred til 809 Tdr. Hartk. eller
lidt over 30 pCt., og er storst i Voldborg Herred 1652 Tdr. Hartk.,
eller henved,69 pCt.
Ester deri Indflydelse man almindelig antager det private Hoverie
har paa Kreatucholdet, maatte man vente at finde en meget betydelig
Forskjel i denne Henseende mellem de Herreder hvor intet Hoverie
forrettes til Godset, og dem hvor dette finder Sted, endog i erl stor
Udstrækning; men dette er paa ingen Maade Tilfældet.- Der er —
det er ubehageligt nok at tilstaae — ingen afgjort Forskjel mellem
Selveiere, Arvefæstere og Livsfoestere, hoverkefrie og hoveriegjorende,
l Kreaturhold, Dyrkningsmaade og Velstand. Besiddelses-Maaden
give ingen kjendelig Forskjel i nogen af disse Henseender, Alt syttes
at komme an paa Enkeltmandens Arbejdsomhed, Orden og paa den
Afgift han aarlig skal svare, enten denne saa bestaaer i Rentepenge
Kornafgift eller Arbeide. Delte Amt giver mangfoldig Leilighed til
at anstille Sammenligning i denne Henseende uilder fuldkommen l-'ge
locale Forhold; thi i næsten hvert Sogn paa Roeskilde Amt, findes
er elveiere, Arvefæstere og Livsfæstere; men det skjonnes ikke at
det pervate Hoverie endnu er Bondens Velstand saa skadeligt, som
man er saa villig tit at antage efter opstillede Theoriec. Dermed