Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
28 være det ikke sagt at Hoverie er uskadeligt, eller som nogle have meenl endog en Lettelse for Fæsteren, da det sætter ham istand til at af- gjore den betydeligste Deel af hans aarlige Afgift, med Arbeide; skulde dette virkelig forholde sig saaledes, saa er netop denne Om- stændighed et Beviks mod Hoveriet, der holder Bonden paa saa lavt et Tritt, at han ikke forstaaer at anvende sin Arbeidskraft, og Drifts- capital paa en fordeelagtigere Maade end til at afbetale en saa ringe Sum, som Hoveriepeugene vilde udgjore, med et vidtløftigt Arbcide. Hoveriet er upaatvivlelig en af Hovedaarsagerne til ben desværre saa unge Tceriksomhed, Selvfølelse og Velstand, der er almindelig for Bondestanden; men det er vanskeligt at paavise hvor stor Skade det gjor, saalcenge det hviler paa hele Bondestanden under Ravn af Veiarbeide, Kongereisec m. v. Det Fordærvelige ved Hoveriet vilde forst ret falde i Vinene naar det offentlige havde været afskaffet i «ogle, maaffe mange Aar, og det private var vedligeholdt; ligesom Fælledskabets Skadelighed forst blev ret tydelig efter Udskiftningen. Men da nu alle Brugere af ufrit Hartkorn forrette Hovene, og derved indskrænkes i deres Frihed med Hensyn til Antallet af de forskjellkge Kreature, saa forklarer dette Aarsagen til at det private Hoverie ikke kan skjonnes at have nogen synderlig Indflydelse paa Kreaturholdet. Kun paa denne Maade veed jeg at forklare det Forhold af Kreatur- hold, som efterfølgende Optegnelse viser i de forskjellige Herreder, naar man ikke vil antage at Venden aldeles mangler Tænksomhed til at benytte de Fordele andre Forhold kunde yde ham. Da det Hefte af det statistiske Tabelvoerk, der vil indeholde Antallet af de focskjellige Huusdyr, endnu ikke er udkommet, saa er Hr. Sterins, med saa megen Flid samlede Angivelser, her fulgte; ifolge disse er Antallet af Kreature folgende: Heste Hornqvoeg Faar Sviin I Sokkelund H.: 4,500 Stk. 7,570 Stk. 3,325 Stk. 4,272 Stk. Smørum — 4,415 — 6,365 — 5,590 — 4,215 — Somme — 2,<877 — 4,335 — 4,625 — 2,617 — Thune — 2,330 — 3,782 — 3,684 — 2,430 — Rain see — 2,762 — 3,984 — 3,935 — 2,530 — Vvldborg — 2,643 — 4,496 — 4,900 — 2,751 — L hele 19,527 Stk. 30,532 Slk. 26,059 Stk. 18,815 etf.