Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
59 Noeskklde Fjord, hvori ligge de 4 fmane Skovholine. Paa Td, Hartkorn kommer i Gjennemsnil 7| Tdr. L. Lpngbpe eller Lpndbpe Sogn har temmelig hoilliggcude, fra Syd mod Nord affaldende, temmelig jevne Jorder, for det Meste af sandmuldet, tildeels ogsaa leermuldet Beskaffenhed, de fleste Steder med Leerunderlag. Af Eng har Sognet ubetydeligt, da næsten hele Arealet er tjenligt til Agerland. Mangel paa rindende Vand og Be- liggenheden af de adspredte Engplettec tillader ikke Anlæg af nogen Vandings-Eng. Paa Tde. Hartkorn kommer 9 Tdr. L. Sæbpe Sogn strækker sig fra Noeskilde Fjord mod Dst til Issefjoed mod Best og danner tilligemed Gjershøi de nordligste Sogne i Herredet. Jorderne ere jevne og flade, dog hæve de sig noget mod Vest. Jordsmon saavelsom Underlag er af samme Be- skaffenhed som foranforte Sogns; men dette Sogn har betydeligere Enge, især langs den Væk, der mod Nordvest skiller det fra Frederiks- borg Amt. Her i Sognet ligger Hovedgaarden Eegholm med et ^lreal af over 800 Tdr. L., der optage den nordvestlige Deel af Sognet. Omtrent 8 Tdr. L. kommer i Gjennemsnit paa Td. Hartkorn. Gjershøi Sogn har gode muldede Jorder, for det Meste mere leer- end sandblandede, almindeligviis med Leerunderlag. Overfladen er meget jevn, uden Vakker, og hæver sig lidet mod Vest. Paa den nordlige Grændse skilles Sognet fra fortis Herred ved et ubetyde- ligt Vandlob, der dog ikke fan benyttes til Overvanding af de ube- tydelige Enge. I den vestlige Deel af Sognet ligger Hovedgaardcn Rrabbesholm, hvis Areal belober sig til omtrent 370 Tdr. L. Paa Td. Hartkorn kommer 8 Tdr. L. Hyllinge Sogn har hoiloendede men jevne Jorder, der dog hvine sig mod Vcst, langs med Issefjorden, hvor der findes nogle Bakker. Med Undtagelse af Store-2xerrlebpe, hvis Jorder ere leermuldede, har den øvrige Deel af Sognet sandmuldede Jorder. Underlaget er for det Meste Sand, der ofte er blandet med en rodlig Masse, for- wodcntlig Kalk: hvorom nærmere under Sonnerup. Sammen- hængende Engstrækning har Sognet ikke, og overhovedet kun enkelte Eng- og Mosepleltcr. Paa Td. Hartkorn kommer omtrent 8 Tdr. L. Rpe-Sogn. Ligesom i sidstanforte Sogn hoincr Terramet sig fra Osi mod Vest, og hæver sig tæt mod Jssefjordens Kyst til sieile