Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Joh. Phil. Hage

År: 1839

Serie: Ellevte stykke

Forlag: J.D. Qvist

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 306

UDK: TB 908(489) Bid

Bidrag Til Kundskab Om De Danske Provinsers Nærværende Tilstand I Oekomonisk Henseende

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 324 Forrige Næste
60 og hoie Bakker, som lobe mod Rord ud i Fjorden og danne Brams- tiæs, ved hvilken Bramsnæs-Vigen fremkommer, i hvilken findes en lille Holm, Koeholmen, paa henved i Tde. L.s Størrelse. Jords- monnet er for det Meste sandmuldet, ofte blandet med en rodagtig Jordart; nogle leerblandede Jorder findes dog ogsaa i Sognet, med et rodt Leer-Underlag, der paa enkelte Steder seer ud som rod Kalk; paa andre Steder er Underlaget rod Sand. Af Eng findes adskillige Pletter, ikke i betydelige Strækninger, men af god Beskaffenhed. Syd for Byen 2\ye udspringer en liden Bæk, der i nordvestlig Net- ning falder ud i Jssesjorden; men da dens Bredder for det Meste dannes af Vakker, er der ingen Leilighed til Vandingö-Eng. Her i Sognet ligger Hovedgaacden Rpe-Gaard, med et Areal af omtrent 630 Tdr. L. I Gjennemsnit kommer 12 Tdr. L. paa Td. Hartk. Sonnerup Sogn. Jorderne ere i dette Sogn temmelig bak- kede, da næsten hele Terrainet bestaaer af det Bakkestrøg, der fra Saabpe Sogns Holder skyder sig ind mellem de to Fjorde; dog have Bakkerne i det Hele brede Flader med jevne Affald. Det Bakke- strog, der omtales i Nye Sogn, er en Fortsættelse af dette Bakkestrøg, der endnu i delte Sogn ikke er indskrænket til en smal Bjergryg, men udbreder sig som en herlig, frugtbar, bolgedannet Bjergaas, der falder jevnt af mod Ost og Vest, hvor Terrainet langs Aastrup eller Dams Molle-Aaes hoire Bred danner en sammenhængende Bakke- ryg, der ender med et Næs i Sidingefjorden. — Jordsmonnet er for- skjelligt; det bestaaer nemlig snart af leermuldede, snart af lkgesaa frugtbare sandmuldede Jorder, der oste have en rodlig Farve, der vel hidrører fra de« rode Kalk, der i et langt Streg udgjoc Underlaget af Sognets Jorder. Denne rode Kalk træder tydeligt frenr paa den venstre Side af Vandløbet ved Nintre-Msller, hvor et Kalksteens- brud findes. Paa Grund af denne Beskaffenhed, kunne Jorderne ikke let faae for meget Vand; de lide snarere af for lidet Væde; men give i fugtige Aac udmærkede Afgrøder. Af Eng har Sognet tilstrækkeligt, hvoraf en herlig Strækning findes paa begge Sider af det Vandlob, der fra Vintremollcr flyder ud i Isse-Fjorden. Med ringe Omkostning vilde her fim tu emlægges en fortrinlig Vandings- Eng. Hovedgaacden Trudsholm med el Areal af omtrent 300 Tdr.