Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
134
HAANDVÆRK I HJEMMET
ende. Disse Lag kaldes Splinten og har ved Træets Fældning endnu
gjort Tjeneste ved dets Ernæring, mens de indre Lag, »Kærnen«,
har ophørt at fungere. Naar Splinten vurderes langt lavere end
Kærnen, er det næsten udelukkende paa Grund af Udseendet; i
andre Henseender, f. Eks. i Sejghed, kan den overgaa Kærnen; de
udmærkede Hickory-Skafter laves saaledes netop af Splinten af en
amerikansk Valnødart. Men det afstikkende Udseende er dog ved
de fleste Arbejder tilstrækkeligt til at umuliggøre Splintens Anven-
delse; man tænke sig blot Virkningen af en saadan lys og karakter-
løs Stribe midt i en mørk Egetræs Bordplade.
Endelig maa der tages Hensyn til, om Træets Fibre er stærkt vredne,
og Valget vil da afhænge af Anvendelsen. Stilles der store Fordrin-
ger til Styrken, kan vredet Træ ikke bruges, fordi en Mængde af
Fibrene vil blive overskaarne ved Bearbejdelsen (Træet bliver »skaa-
ret over Spaan«); derimod kan det ikke nægtes, at det vredne Træ
som Regel ser bedre ud end det »slanke«, der ogsaa kaldes »skært«.
Er Vridningen saa stærk, at Fibrene ikke har nogen bestemt Ho-
vedretning, kaldes Træet »masret« og er da langt værdifuldere end
det slanke. Det anvendes da som ganske tynde Blade, »Finerer«,
til at lime udenpaa Træ af mindre smukt Udseende.
SAVEN.
Træets allerførste Behandling foregaar fortrinsvis med Øksen,
idet Træet fældes og Stammen renses for Kviste og Smaagrene,
hvorpaa den »slinges« til firkantet Tømmer; men allerede her træf-
fer vi paa et af Træarbejdets vigtigste Redskaber, idet den sidste
Del af Fældningen og Fjernelsen af større Grene ulige lettere fore-
tages med Saven.
Som enhver ved, bestaar den arbejdende Del af Saven af en i
Forhold til de andre Dimensioner meget tynd Klinge forsynet med
Tænder. Større Save, der betjenes af to Mand, bestaar ofte ikke af
andet end netop Klingen, der blot i begge Ender forsynes med en
Tværpind, hvormed man trækker Saven til sig. En saadan Sim-
pelhed i Konstruktionen har den store Fordel, at man kan gennem-
save Træ af ubegrænset Tykkelse, ligesom man — ofte allerede i
Skoven — benytter den til Deling af Stammerne paa langs (Lang-
save).
Skal Saven derimod kun bruges af én Mand, vilde Klingen paa
Grund af sin ringe Tykkelse og Stivhed bøje sig, naar man stødte
den fra sig, og det er derfor nødvendigt at udspænde den i et Sta-
tiv, der kaldes Stillingen. Denne kan simplest formes som de tre
Sider af en firkantet Ramme, hvori da Klingen danner den fjerde
Side. Saven ligner da ganske den, man bruger til Metal (Fig. 2,2);
men Tænderne kan være betydelig grovere, og i den Form benyttes
den undertiden af Gartnere til tyndere Grene. Da Stillingens Ryg
vil forhindre Klingen i at gaa længere end et bestemt Stykkke i