Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

154 HAANDVÆRK I HJEMMET maa de være tyndere end det Brædt, man vil høvle, ligesom Dup- perne ikke gerne maa naa højere op end 2/3 af Brædtets Tykkelse. Indspænding ved Kiler er noget besværligt. Skal man ikke høvle over hele Overfladen, kan Stykket fastgøres endogsaa meget hurtig og godt, idet man af en Jærnstang, der ikke passer altfor godt i Hullet bøjer to Hager i en Form, der ses paa Fig. 14. Hagerne sættes løst i og man giver dem da et Slag oven i Krumningen, hvor- ved de farer et Stykke ned og trykker sig skævt i Hullet. Spændin- gen i Krumningen vil da baade holde Fig. 14. Indspænding ved Hager. Stykket fast mod Pladen og Hagen fast i Hullet. Naar Hullet er 3/+" i Tværmaal vil Vs" tykt Jern være passende. Hagen løsnes ved et Slag fra neden. Den største Vanskelighed ved den her beskrevne Fremgangs- maade bestaar i at kanthøvle et Brædt; men det kan dog lade sig gøre, naar man paa begge Sider af Brædtet lægger en tyk, firkantet Klods og indspænder det hele fra Siden. FUGNING OG LIMNING. Ved mange Træarbejder vil det vise sig, at man ikke kan skaffe Brædder, der er tilstrækkelig brede til den ønskede Genstand. Man maa da samle Pladen af flere Brædder, hvilket som Regel sker ved Limning. Men Limen binder kun, naar Stykkerne passer meget nøje sammen, og dette er ikke saa let at opnaa, naar der er Tale om større Længder. Snedkerne, der har den store Øvelse i at føre en Rubank, kanthøvler begge Brædderne i en fuldstændig ret Linje, hvilket de kan gøre med nogle ganske faa Strøg, og det er da en Selvfølge, at Stykkerne vil passe sammen. Begynderen har derimod ikke megen Nytte af Rubanken til dette Brug, fordi Høvlen vil »snyde« i begge Ender, saa at Kanten bliver højest paa Midten. Søger man nu at rette Fejlen, faar man jo to Tilretninger, mens man kan nøjes med en, naar man lader den først tilhøvlede Kant beholde sin Form og derpaa søger at tilrette det andet Brædt der- efter. Paa dette skal Kanten altsaa være indadbuet, hvilket netop meget daarlig kan gøres med Rubanken. Man lægger altsaa Styk- kerne sammen og kigger gennem Sprækken, mærker de for høje Punkter og høvler dem bort, indtil man næsten ikke kan skimte