Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SNEDKERARBEJDE
159
tidig maa man efterse, om Sargstykkerne virkelig staar vinkelret
paa hinanden, og da man ikke kan faa nogen Vinkel anbragt i
Hjørnerne, gøres det bedst ved at maale, om de to Linjer over
Kors mellem de modstaaende Hjørner er lige lange.
Vi kommer nu til Bordpladen. Brædderne fuges sammen, hvor-
efter Pladen siethøvles ikke blot paa begge Bredflader, men ogsaa
paa alle fire Kantflader. — Ved Høvling over Endetræ maa man
passe, at Høvlen aldrig gaar helt tværs over Stykket, da Træet ellers
vil flosse frygtelig op ved den yderste Ende; man maa derfor
vende Pladen om og i begge Tilfælde høvle fra Hjørnet til noget
ind over Midten. Kan dette ikke lade sig gøre, f. Eks. ved Falshøvlen,
maa man i Forvejen med et Stemmejern afskraa Træet til den paa-
tænkte Dybde ved det yderste Hjørne saaledes, at hver af Træets
Fibre bestandig støttes af en, der er noget kortere.
Først nu pudses alle de synlige Dele af Bordet af med Siklingen
og Sandpapir, og Pladen forenes med Underdelen. Det maa straks
betegnes som absolut forkasteligt
stykkerne; thi ved Indtørring vil
Pladen revne og ved Udvidelse i
fugtig Luft sprænge Underdelen;
en saa stor Træflade maa altid
have Plads til at »arbejde«. Man
høvler derfor i en firkantet Liste
en 1/2“ bred Fals ned til Midten,
skærer den i Stykker paa ca. 2"
Længde og fastlimer dem parvis
hele Vejen rundt med passende
Mellemrum, den ene til Sargstyk-
kets Inderside, den anden til Bordpladens Underside; Falsene griber
ind i hinanden og ligesom hægter Stykkerne sammen; 1/8“ Spille-
rum mellem de to Klodser vil som Begel være passende (Fig. 17).
Det her beskrevne Bord har vel i Hovedtrækkene den samme
Form, som genfindes hos alle Borde; men det er ikke særlig egnet
til noget bestemt Brug. Som Regel vil man til et Bord stille større
Fordringer enten i Retning af Styrke eller smukt Udseende eller
hensigtsmæssig Indretning.
at lime Bordpladen paa Sarg-
Fig. 17.
Det kan nemlig ikke nægtes, at et Bord, der ikke har andet
Styr, end hvad Indtapningen af Sargstykkerne i Benene giver, meget
snart bliver leddeløst, hvis det ofte bliver Genstand for Tryk eller
Træk i vandret Retning. Dette kan der i høj Grad bødes paa, naar
man ved begge Bordets smalle Ender forbinder Benene paa Midten
ved et Tværstykke, der tappes ind ganske som Sargstykkerne, men
dog med Bryst baade foroven og forneden. Disse to Tværlister
kan forbindes fra Midte til Midte ved et Brædt »paa Højkant«, der
altsaa løber paa langs ad Bordet. Brædtet formes i begge Ender
som en Tap, der dog beholder Brædtets fulde Tykkelse og kun har
Bryst foroven og forneden. Tappen gaar et godt Stykke gennem