Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

SNEDKERARBEJDE 171 kun udarbejder det allerforreste Stykke af Furen med Stemmejern; Resten gøres med Sav og Høvl. Saven er den paa Fig. 2,1 afbildede Gradsav, der aldeles ikke er udlagt, og som man altid trækkel til sig under Arbejdet. Man begynder da som før med at aftegne Furens Grænselinjer, der med en Kniv eller et Stemmejern fordybes saa meget, at Saven kan holde sig i Ridsen; naar da kun den for- reste halve Tomme af Furen er stemmet ned, er der ingen Vanske- lighed ved at save ind gennem de to Linjer, idet man i Overkanten gaar vinkelret, i Underkanten skraat ind. Det allermeste af det mellemliggende Træ fjærnes med Stemmejern; men de sidste Spaaner tages med en »Grundhøvl«. Denne er den eneste Høvl, som en Amatør kan lave med Fordel. Den bestaar, som Fig. 8,4 viser, kun af en Træklods (f. Eks af Maalene 1 x/2" X 3" X 7"), gennem hvis Rredflader der er stemmet et firkantet Hul, der ligesom selve Høv- len er bredere end langt, naar Længden betegner Bevægelsesret- ningen. Fra Høvlens Bagside gaar 2 Skruer gennem Træet ind i Hullet og ved Hjælp af dem kan Jernet klemmes fast mellem et Tværstykke af Messing og Hullets Bagside. Jernet skal være ret solidt, f. Eks. af 3/8" X s/16" Støbestaal, der er bøjet lidt mindre end en ret Vinkel, saa at den ene, kortere Gren gaar omtrent paral- lelt med Saalen, men et Stykke under den; i Modsætning til alle andre Høvlejern er dette tilslebet paa den opadvendende Side. Staa- let kan varmes i en Kakkelovn og forøvrig tildannes ved de simple- ste Fremgangsmaader, der senere vil blive omtalte. Jernet stilles altsaa i en passende Dybde (3/8—1/2") under Saalen og skrues godt fast, hvorpaa Høvlen gribes med en Haand paa hver Side af Hullet, og Jernet føres ind i Furen, mens selve Høvleklodsen glider ovenpaa Træet. Mærker man, at Spaanen er for svær, drejes Høvlen omkring Forkanten, saa at Jernet løftes et Stykke i Vejret, og man kan saaledes efterhaanden arbejde sig ned i Furen. At Jernet er betydelig smallere end denne gør aldeles intet, da man afvekslende høvler i begge Sider af Furen. Viser det sig, at Frynd- ser af Træet hænger fast ved Siderne, har Savsnittet ikke været til- strækkelig dybt, hvilket let kan rettes, naar man blot holder Saven godt ind mod Siden og naturligvis fortsætter i Snittets oprindelige Retning. Naar Høvlen tilsidst med hele Saalen glider mod Træet og Jernet ikke længere tager Spaan, er Bunden af Furen næsten glat og aldeles plan og parallel med Overfladen. Da Furens Underside er afskraaet, maa Enden af Hylden naturlig- vis have en lignende Skraaflade paa Undersiden. Dette gøres med en særlig Slags Falshøvl, der kaldes en Gradhøvl (Fig. 8, 6). Saalen er skraat stillet i Forhold til Siderne, og under den sidder en flyttelig Lineal; derimod mangler den Linealen paa Siden, men har altid den før omtalte Sidekniv til Overskæring af Fibrene. Man indstiller nu Linealen nøjagtig efter Grundhøvlen, idet man lægger Knivsiden af Gradhøvlen mod Saalen af Grundhøvlen; dennes Jern skal da