Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
SNEDKERARBEJDE 177 ikke for dybt; det maa derfor helst være 4—5 Tommer i Tvær- maal. I Træ skæres Skruer med et »Snittøj«, hvis Konstruktion og Princip er rent ud middelalderligt. En Blok med to Haandtag dan- ner en Møttrik for Skruen af den ønskede Diameter; ovenpaa denne er fastskruet et Brædt med et Hul, hvis Diameter er Skruegængens udvendige Tværmaal. I Skillefladen er indlagt en »Gedefod«, et'lille Stemmejærn, der paa langs er bøjet om i en spids Vinkel svarende til Mellemrummet mellem 2 Skruegænger; tillige er der i Klodsen ud- stemmet en Udgang for Spaanen i Flugt med Gedefoden. Man skal nu føre den tildrejede Tap ind i Apparatet og samtidig dreje den saa meget rundt, at det første Stykke Gænge dannes ved Gedefodens Snit; Møttrikken i Klodsen vil da gribe Gængen og trække Tappen frem i rigtigt Forhold til den senere Omdrejning. Men det er netop det første Skridt, der koster — som Franskmanden siger -—, og har man ikke truffet den rette Skruegangsstigning nogenlunde nøje, sætter Skruen sig fast i Møttrikken, og det hele gaar i staa. Imidlertid er det en bekendt Sag, at hvis en Skrue har en noget mindre Diame- ter end Møttrikken, kan de to Gængesystemer være ikke lidt for- skellige og dog arbejde sammen, og derved klares Vanskeligheden let, idet man gør Tappen betydelig længere end det endelige Maal; den yderste Ende tilspidser man jævnt og skærer da Skruen. Efter nogle Omdrejninger vil den første Fejl nemlig udjævnes, og Tappen kan da have den fulde Diameter uden at gaa fast; det tilspidsede Stykke med de unøjagtige Gænger skærer man bort bagefter. Da Tappens Gænger er stærkt udsatte for at knækkes af under Brugen, kan man til Skruer kun bruge de Træsorter, som ikke let flækker. Fyr og Eg er saaledes udelukkede; bedst er Avnbøg og slank Mahogni; men Rødbøg kan ogsaa meget godt bruges. Den tilsvarende Møttrik skæres i Træ ganske paa samme Maade som i Metal, nemlig med en »Snittap«, d. v. s. en Staalskrue, hvori der paa langs er gjort dybe Indsnit af Hensyn til Spaanerne. Der bores et Hul i Træet saa stort, at Snittappens Spids netop kan gaa derind; ved Omdrejningen vil Tappen, der er tildrejet kegleformet, efterhaanden udskære Mellemrummene mellem Gængerne til den fornødne Dybde. Tappen har en længere Stilk, der ender i et fir- kantet Hoved, som f. Eks. kan stikkes ned i et af Hullerne i Ar- bejdsbordet, medens Træstykket drejes rundt, eller dette kan være indspændt, medens Tappen drejes rundt, f. Eks. ved et gennemhullet Brædt. Der er den almindelige Regel, at selve Træskruen skal have Aksen paa langs ad Fibrene, medens Møttrikken skal have den paa tværs. Det første gælder uden Undtagelse; det sidste kan man dog blive nødt til at fravige, f. Eks. netop ved Bordben. Fig. 16 viser os et hjemmelavet Egetræs Bord til et almindeligt Arbejdsværelse. For den harmoniske Skønhed kan ikke garanteres, men det har været let at lave efter de tidligere givne Forskrifter’ Sargstykkerne er indtappede i et cylindrisk Stykke, godt 4" i Dia- Haandværk i Hjemmet 23