Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SNEDKERARBEJDE
177
ikke for dybt; det maa derfor helst være 4—5 Tommer i Tvær-
maal.
I Træ skæres Skruer med et »Snittøj«, hvis Konstruktion og
Princip er rent ud middelalderligt. En Blok med to Haandtag dan-
ner en Møttrik for Skruen af den ønskede Diameter; ovenpaa denne
er fastskruet et Brædt med et Hul, hvis Diameter er Skruegængens
udvendige Tværmaal. I Skillefladen er indlagt en »Gedefod«, et'lille
Stemmejærn, der paa langs er bøjet om i en spids Vinkel svarende
til Mellemrummet mellem 2 Skruegænger; tillige er der i Klodsen ud-
stemmet en Udgang for Spaanen i Flugt med Gedefoden. Man skal
nu føre den tildrejede Tap ind i Apparatet og samtidig dreje den
saa meget rundt, at det første Stykke Gænge dannes ved Gedefodens
Snit; Møttrikken i Klodsen vil da gribe Gængen og trække Tappen
frem i rigtigt Forhold til den senere Omdrejning. Men det er netop
det første Skridt, der koster — som Franskmanden siger -—, og har
man ikke truffet den rette Skruegangsstigning nogenlunde nøje, sætter
Skruen sig fast i Møttrikken, og det hele gaar i staa. Imidlertid er
det en bekendt Sag, at hvis en Skrue har en noget mindre Diame-
ter end Møttrikken, kan de to Gængesystemer være ikke lidt for-
skellige og dog arbejde sammen, og derved klares Vanskeligheden
let, idet man gør Tappen betydelig længere end det endelige Maal;
den yderste Ende tilspidser man jævnt og skærer da Skruen. Efter
nogle Omdrejninger vil den første Fejl nemlig udjævnes, og Tappen
kan da have den fulde Diameter uden at gaa fast; det tilspidsede
Stykke med de unøjagtige Gænger skærer man bort bagefter.
Da Tappens Gænger er stærkt udsatte for at knækkes af under
Brugen, kan man til Skruer kun bruge de Træsorter, som ikke let
flækker. Fyr og Eg er saaledes udelukkede; bedst er Avnbøg og
slank Mahogni; men Rødbøg kan ogsaa meget godt bruges.
Den tilsvarende Møttrik skæres i Træ ganske paa samme Maade
som i Metal, nemlig med en »Snittap«, d. v. s. en Staalskrue, hvori
der paa langs er gjort dybe Indsnit af Hensyn til Spaanerne. Der
bores et Hul i Træet saa stort, at Snittappens Spids netop kan gaa
derind; ved Omdrejningen vil Tappen, der er tildrejet kegleformet,
efterhaanden udskære Mellemrummene mellem Gængerne til den
fornødne Dybde. Tappen har en længere Stilk, der ender i et fir-
kantet Hoved, som f. Eks. kan stikkes ned i et af Hullerne i Ar-
bejdsbordet, medens Træstykket drejes rundt, eller dette kan være
indspændt, medens Tappen drejes rundt, f. Eks. ved et gennemhullet
Brædt. Der er den almindelige Regel, at selve Træskruen skal have
Aksen paa langs ad Fibrene, medens Møttrikken skal have den paa
tværs. Det første gælder uden Undtagelse; det sidste kan man dog
blive nødt til at fravige, f. Eks. netop ved Bordben.
Fig. 16 viser os et hjemmelavet Egetræs Bord til et almindeligt
Arbejdsværelse. For den harmoniske Skønhed kan ikke garanteres,
men det har været let at lave efter de tidligere givne Forskrifter’
Sargstykkerne er indtappede i et cylindrisk Stykke, godt 4" i Dia-
Haandværk i Hjemmet 23