Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
GLARMESTERARBEJDE 191 sædvanlig; men Kitten skaanes meget mod Regn og Frost, naar man afskærer de to nederste Hjørner af hver Rude. Naar Vandet, der driver ned af Ruden, kommer til en saadan skraa Kant, vil det følge med denne hen til Rudens Midtlinje, og saaledes hele Tiden holdes borte fra Falsen. Det ser noget bedre ud, naar man i Stedet for blot at afskære Hjørnerne, afrunder hele den underste Kant i en passende Due, der skæres efter en i Forvejen tildannet Skabelon. Tagvinduer har ligesom Drivhusvinduer ingen Fals forneden; men Stopstiften erstattes her af en fra Rammens Underkant frem- staaende Krog af Zink. Af samme Stof er som Regel Falsene, saa at Ruden ikke kan stiftes. Alligevel kan den fastgøres adskillig bedre her end i en almindelig Jærnramme, fordi der i den øverste Fals er fastloddet et Stykke udtandet Zink, hvis Tænder kan bøjes om Glassets Kant frem paa Forsiden. Til dette Zinkstykke maa der sædvanlig gøres et lille Udsnit i Glasset, og man maa vel vogte sig for at brække Tænderne af det, naar man ved Reparation hugger den gamle Kit af. — Da Falsen i Tagvinduer sidder udvendig, be- høver Ruden selvfølgelig ikke at »lægges i Kit«. Ved et Udsnit som det nævnte, der ikke behøver at være syn- derlig regelmæssigt, slipper man nemt fra det ved at trække en Streg med Diamanten et Stykke indenfor Kanten og saa langt, som Udsnittet ønskes; man brækker da det mellemliggende Stykke ud med Hakket i Jærnklodsen; men hvis Udsnittet skal have Kanter, der løber mod hinanden i rette Linjer og skarpe Vinkler, er det en ret vanskelig Sag. Man maa da bore gennem Glasset ved Lin- jernes Krydsningspunkt og da først skære disse Linjer fra Hullet ud til Glassets Kant; det Stykke, der skal fjærnes, gennemtrækkes da med buede Linjer saaledes, at Rundsiden af Buen vender indad mod Vinkelspidsen, og man kan saaledes borttage Glasset Stykke for Stykke; men Arbejdet mislykkes ofte'. Boringen gennem Glas kan udføres med en Træpind, der er tildrejet eller snittet paa langs ad Træet; den anbringes paa Dreje- bænken eller i en Dril. Pinden bestryges med Smergel udrørt i Terpentinolie, og Smergelen vil da sætte sig fast i Endetræets Porer, saa at Træet næsten ikke slides. Man benytter sig altsaa her af den almindelige Regel, at naar tre forskellige Legemer gnider mod hinanden, gaar det altid ud over det, der har den mellemste Haard- hed. Af og til sættes dog ny Smergel paa, og med lidt Taalmodig- hed vil man da faa et smukt, rundt Hul, naar man ikke trykker Pinden saa stærkt til, at Glasset knækkes. Af Hensyn hertil er det ikke saa heldigt at bruge Drejebænken som den nævnte Dril. Dette Redskab brugtes tidligere meget til ved Klinkning at bore Huller i Porcellæn og Stentøj, men er for Resten ikke videre egnet til no- genslags Boring, da det har en frem- og tilbagegaaende Bevægelse. Ved den her omtalte Slibning har Omdrejningsretningen naturligvis intet at sige, og derfor er det forøvrigt lille fikse Apparat netop her