Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
s
204 HAANDVÆBK I HJEMMET
af Zink kunne udbedres ved Lodning. For Køkkenredskaber har
denne Fremgangsmaade næsten ganske tabt sin Betydning, dels fordi
en Mængde Genstande er af Emalje, som slet ikke kan loddes, dels
fordi Tingene af Hvidblik og galvaniseret Jern (Spande og Vadske-
kedler), som Regel er saa medtagne, naar de gaa i Stykker, at de
ikke er værd at reparere. En Sag for sig er det dog, at en Lod-
ning kan blive aldeles nødvendig, fordi man ikke i rette Tid kan
faa Genstangen erstattet med en ny. Man maa da (fordi der skal
loddes paa Jern) omhyggelig renskrabe Fladerne i Omegnen af
Hullet, bruge rigelig Loddevand og da fylde Hullet med Tin; men
langt bedre er det dog, naar man overhovedet har Blik i Huset,
at sætte en hel Lap paa, fordi Pladen næsten altid er meget svæk-
ket i Nærheden af Hullet.
Slaglod er som Regel kun nødvendigt ved Genstande, der
senere skal underkastes stærk mekanisk Bearbejdning.
STØBNING.
Hvis man overraskes af denne Overskrift og spørger, om Støb-
ning virkelig ogsaa kan udføres i Hjemmet, bliver det nærmest et
»Samvittighedsspørgsmaal«. Benytter vi den klassiske Betegnelse
paa et Hjem:
»Et Hjem er der, hvor dejlig Plads til fem er,
mens der blandt Fjender tykkes trangt for to«,
maa Svaret nærmest blive, at Støbning kun kan udføres, hvor der
findes et »Hjem«; thi det kan ikke nægtes, at Husfreden bliver sat
paa en haard Prøve, naar man fylder Køkkenet med alskens Roderi
og gør Komfuret glødende, saa at al Glansen brænder af, og maaske
ikke bliver færdig, inden Maden skal over Ilden. Men skulde det
trække op til Uvejr, kan det tilraades som en rent praktisk For-
anstaltning at foredrage det anførte Citat, da det som Regel ikke vil
være uden Virkning.
I hvert Tilfælde kan man jo prøve sig frem, hvor vidt man
tør gaa, ved at begynde med den mindre ondartede Støbning i
Gibsform.
Denne har dog ikke megen praktisk Betydning og maa nærmest
betragtes som Tidsfordriv for Børn og barnlige Sjæle. De allerfleste
har saaledes vist i sin Tid været med til at støbe Tinsoldater, Bly-
kugler o. 1. Ganske enkelte Brugsgenstande kan dog ogsaa laves
paa denne Maade, f. Eks. Blylodder til et Vægur eller til en Bismer
og — for pludselig at springe til en helt anden Verden — Blyriste
til elektriske Akkumulatorplader.
Imidlertid skal der straks gøres opmærksom paa, at naar Støb-
ning overhovedet omtales her, er det ikke saa meget for det direkte
Udbyttes Skyld, som for at gøre Læseren lidt fortrolig med, hvordan
Arbejdet udføres andetsteds, hvilke kan have sin store Betydning,