Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

206 HAANDVÆRK I HJEMMET fyldes halvt med Underparten; men i saa Tilfælde maa hele Kassen jo skilles ad, naar Formen skal aabnes. Formen tørres nu godt, f. Eks. ovenpaa en Kakkelovn; thi hældes der smeltet Metal i en blot halvtør Form, faar man i bedste Til- fælde »Støbegodset« fyldt af Blærer; men ofte vil Metallet ved Damp- udviklingen kastes ud af Formen igen og slynges vidt omkring. Til Støbning i Gibsform kan der ikke godt være Tale om andre Metaller end Tin og Bly og deres Legeringer. Ganske særlig egnet til dette Brug er »Skriftmetal«, en Legering af Bly og Antimon. Den bruges til Typer, og naar disse er opslidte, smeltes de sammen til store Blokke, og i denne Form kan man ofte købe Legeringen hos de større Forretninger i »gammelt« Metal. Naturligvis kan man ogsaa selv sammensmelte den af 5 Dele Bly og 1 Del Antimon; men Vægtforholdet behøver ikke at være synderlig nøjagtigt, da alle Blandinger af de to Metaller er gode, naar Antimonindholdet er under 20%. I de sidste Aar har de danske Statsbaner anvendt saadant »haardt Bly« i stor Udstrækning til Aksellejer. — Ved Til- sætningen af Antimon gøres Blyet haardere og navlig stærkere, og Smeltepunktet sættes noget ned. Udenfor Byerne er det selvfølgelig vanskeligt at skaffe et Metal som Antimon; men man kan da bruge Hagl, der ogsaa indeholde noget Antimon, men i langt ringere Mængde; tillige indeholde de ofte noget Arsenik. Vil man anvende Støbegodset til Madvarer, kan saadanne Bly- forbindelser aldeles ikke bruges. I gamle Dage, da »Kandestøberiet« florerede, var der strænge Lovbestemmelser om, hvormange Procent Bly der maatte findes i de anvendte Legeringer. Den langt over- vejende Del maa være Tin, og allerede 17 °/0 Bly (i »Krontin«) er det betænkeligt at anvende. Metallet smeltes i en kasseret Gryde eller Kasserolle paa et Komfur eller over et Gasblus, hvorefter det gennem den tragtformede Udvidelse hældes i Formen, hvis to Parter forinden er bundne sammen med Sejlgarn. Efter Metallets Størkning tages Stykket ud, og det viser sig da, at dette ikke ganske svarer til Modellen. Der hvor Formens to Halvdele støder sammen, vil Metallet altid være flydt lidt ud imellem dem og have dannet en »Støberand« hele Vejen rundt; denne Rand saavel som det Metal, der har fyldt Ind- løbet til Hulheden (»Støbetappen«), klippes eller flies af, hvorefter Stykkets Overflade glattes ved Skrabning og senere ved Pudsning. Hvis man hører en Sprutten eller ligefrem ser Dampbobler komme op gennem det flydende Metal, naar det er hældt i Formen, har denne ikke været tør. Man kasserer da det første Støbestykke og putter det i Gryden igen; ved de følgende Støbninger vil der da som Regel intet være i Vejen. En Gibsform kan taale flere Støbninger, naturligvis flere, jo lavere Metallets Smeltepunkt er; men efterhaanden smuldrer den hen og bliver under alle Omstændigheder unøjagtig.