Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
metalarbejde
209
to Parter af Formen allsaa ikke ved Stampningen er forenede til
et hele, skyldes det naturligvis det paadryssede Lag af »Skillesand«.
Ved smaa Slag i forskellige Retningen indeni Gryden faar man
Modellen til at løsnes saa meget, at den med nogen Forsigtighed
kan tages ud. Træmodeller kan man altid let faa Hold paa, idet
man skruer smaa Øskener ind i Træet; Jernmodeller maa ofte
udtages med Kroge eller en Tang, hvorved Formen beskadiges noget;
men det er da altid paa saadanne Steder, hvor man let kan komme
til at sætte noget nyt Sand paa med en Kniv e. 1.
I Oveipaiten tages Modellen til Støbetappen ud, og fra dens
nederste Punkt, der jo er afmærket i Underparten, graver man i
denne en Gi øft hen til Hulheden. Hvis flere Ting er formede
samtidig maa der ikke udgaa flere Render fra Støbetappen; men
Metallet skal løbe fra denne til det første Hulrum, fra dette til det
næste, saa at et Rum ad Gangen fyldes.
Skal der støbes en Lysestage eller en anden lignende, rund
Genstand, begynder man med Overparten, der fyldes med Sand og
lægges med Skillefladen opad. I Sandet udgraver man en For-
dybning, der omtrent svarer til den ene Halvdel af Modellen, som
derpaa trykkes ned i Sandet til Midten. Sandet stampes fast og
glattes omkring den, og Skillesand paadrysses. Nu formes Under-
parten ovenpaa, hvorefter hele Formen vendes. Overparten tages
af og formes helt om, da den første Gang ikke har kunnet blive
tilstrækkelig fast og nøjagtig.
Endvidere maa omtales, hvorledes man gaar frem, naar Støbe-
godset skal være hult og ikke — saaledes som Gryden — har Slip
indvendig. Tænker man sig saaledes et væsenlig cylindrisk Stykke,
der af en eller anden Grund maa ligge med Aksen i Formens Skille-
flade, ligger det jo nært paa Forhaand at fylde den Hulhed, der
skal være i det færdige Stykke, med et tilsvarende Legeme dannet
af Sand og Ler; men da en saadan »Kærne« jo ikke kan svæve i
Luften, maa der være tænkt derpaa allerede under Tildannelsen af
Modellen til den ydre Form. Denne er derfor forlænget i Aksens
Retning med en Tap (»Kærneviser«) i hver Ende, hvorved der i
Sandet fremkommer to tilsvarende Fordybninger, i hvilken Kærnen
kan hvile. — Skal Cylindren være lukket i den ene Ende, maa
Kærneviseren ved den anden være mindst lige saa lang som den
indvendige Hulhed.
Paa selve Tildannelsen af Kærnerne skal vi ikke gaa ind, da
Amatøren næppe med Fordel kan indlade sig paa Kærneformning;
men af Hensyn til Fremstillingen af Modeller skal her blot anføres
et enkelt Eksempel, som rimeligvis vil være tilstrækkelig Vejledning
i andre Tilfælde.
Den Skruestik, som ses paa flere af Figurerne i denne Bog er
ogsaa hjemmelavet, idet Stykkerne af en anden Skruestik er tildan-
nede som Modeller, der sendtes til et Støberi. Afstøbningerne er
da yderligere tildannede og samlede i Hjemmet.
Haand værk i Hjemmet. 26