Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
METALARBEJDE
221
spidser et Stykke af en kasseret Rundfil; Tilspidsningen maa ikke
være langstrakt som paa en Syl; naar den tilslebne Kegleflade er
lige saa lang som Staalets Tykkelse, bliver Topvinklen 60 °, hvilket
sædvanlig bruges.
Med Kørneren laver vi da ved et Hammerslag en lille Fordyb-
ning, hvori Boret finder Hvile, og Boringen kan da begynde efter
at vi har overbevist os om, at »Kørnpunktet« ligger lodret under
Skruens Spids, hvilket lettest gøres ved at maale Afstanden ud til
Rammens lodrette Sider.
Sædvanligvis vædes Boret under Arbejdet med Olie; kun Støbe-
jern bores altid tørt, fordi den i Jernet indeholdte Blyant selv danner
en Slags Smørelse. Til Smøring kan natur-
ligvis anvendes enhver Slags Olie; men skal
man købe nogen særlig til dette Brug, er det
afgjort billigst — og bedst — at anvende den
overalt i Metalindustrien brugte Maskinolie,
der er en tykflydende Petroleum, og som der-
for kan holde sig i det uendelige uden at
fordærves. Den kan faas hos enhver Materia-
list og koster kun lidt over 20 Øre pr.
Eksempler paa Anvendelse af Boring.
At Boring med et saa simpelt Apparat som
det beskrevne ikke giver videre nøjagtigt Ar-
bejde, siger sig selv; men i mange Tilfælde
behøves det ikke heller, da Jernet ofte kun
skal gennemhulles for at give Plads til Skrue-
bolte, der, som de gaar i Handelen, er mindst
lige saa unøjagtige i Tykkelsen, saa at man
alligevel altid maa bore Hullet noget større
end Boltens angivne Tværmaal. Disse Bolte
med Møttrik gaar i Handelen i alle mulige
Fig. 12. Tredobbelt
Knægt af Jern.
Størrelser, saa at man i ethvert forekommende
Tilfælde kan være sikker paa at kunne finde
en, der kan bruges. De fremstilles i saa
uhyre Mængder, at det aldeles ikke kan betale sig at lave dem
selv; men noget andet er, at man af Skønhedshensyn undertiden
søger at undgaa dem, idet man skærer Møltriken i det ene af de
to Stykker, der skal forbindes, og saa erstatter Boltene med Skruer,
der altid er langt elegantere lavede.
Tages imidlertid ikke saadanne Hensyn, kan man allerede lave
en Mængde Ting, hvorpaa her kun skal anføres et Par Eksempler.
De lange Brædder, Rør og Stænger af Jern og Staal, som man
kan faa Brug for, er det meget uheldigt at have liggende i en samlet
Bunke, da man saa vanskelig kan finde, hvad man netop skal have
fat i. Man kan da lave et System af »Knægte«, hvorved man kan
hænge det hele op paa et langt Plankeværk med en Smule Halvtag