Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
228 HAANDVÆRK I HJEMMET Tandhjul kan man altid faa afstøbte, da de har tilstrækkeligt Slip, hvilket ikke gælder de almindelige, cylindriske. Fastgørelsen af de to andre Tandhjul vil tilstrækkelig tydelig fremgaa af Figuren, og man vil se, at man ved den valgte Ordning paa en særlig simpel Maade opnaar at kunne faa baade hurtig og langsom Gang paa Maskinen. De to drivende Tandhjuls Aksler er forsynede med Skruegænger paa det yderste Stykke. Haandsvinget kan derfor let flyttes fra det ene til det andet og yderligere spændes fast med en Møttrik. Drejer man paa venstre Side, gaar Maskinen 5 Gange saa langsomt, som hvis Svinget sidder paa højre Side. Selvfølgelig anvendes den langsomme Gang ved de meget store Bor, men ikke blot fordi man ikke har Kræfter til at lade dem gaa hurtigere. Der kommer et helt andet Forhold i Betragtning. De store Bor har nemlig en langt større Hastighed i Omkresen end de smaa, og nu viser Erfaringen, at man i haardere Stoffer kun kan lade det arbejdende Staal gaa med en vis, ringe Hastighed, hvis det ikke øjeblikkelig skal sløves. Spaanens Tykkelse har der- imod intet dermed at gøre, og at bruge langsom Gang betyder der- for ikke det samme som at komme langsommere frem, idet man kan gøre Spaanen saa tyk, som Maskinen og Boret overhovedet kan holde til. Formen af det Bord (»Boreplanen«), hvorpaa Arbejdsstykket hviler, kan ses paa Figuren. Naturligvis maa det kunne flyttes op og ned efter Stykkernes Tykkelse og Borets Længde. Dette opnaas ved, at Planen er ophængt i en lille Ramme paa to »Knaster«, af hvilke der findes to Rækker paa Bagsiden af Maskinen. Ved sin egen Vægt og ved Borets Tryk vil Planen saaledes trykkes fast ind mod Egeplanken under Arbejdet; men løfter man Planen saa meget, at Rammen kommer til at ligge vandret, kan denne gaa udenom Knasterne og anbringes paa en anden Plads. Ligesaa vil man se, at Arbejdsstykket i det ene Tilfælde er direkte fastspændt paa Planen, mens det i det andet er anbragt i en lille Skruestik, der ved Hjælp af to »Slæder« kan flyttes i alle Retninger omkring paa Boreplanen. Vi kommer nu til det værste, nemlig Fastgørelsen af selve Borene. Man kan da gaa en af to Veje. Enten kan man købe særlige Sneglebor, af hvilke alle Størrelser har samme »Hals«, hvad enten den nu er firkantet eller rund. I begge Tilfælde kan de naturligvis ligefrem sættes ind i et tilsvarende Hul i Enden af Spindelen og fastholdes af en Skrue, der sættes ind fra Siden. Men de smaa Størrelser af saadanne Bor er meget betydelig dyrere end de til- svarende med cylindrisk Hals. — Eller ogsaa kan man tage sin Tilflugt til særlige Spændeindretninger, de saakaldte Patroner. Den første Antydning af en Patron har vi allerede i det almindelige Vimmelskaft af nyere Form, og denne Konstruktion