Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
HAANDVÆRK I HJEMMET
Tandhjul kan man altid faa afstøbte, da de har tilstrækkeligt Slip,
hvilket ikke gælder de almindelige, cylindriske.
Fastgørelsen af de to andre Tandhjul vil tilstrækkelig tydelig
fremgaa af Figuren, og man vil se, at man ved den valgte Ordning
paa en særlig simpel Maade opnaar at kunne faa baade hurtig og
langsom Gang paa Maskinen. De to drivende Tandhjuls Aksler er
forsynede med Skruegænger paa det yderste Stykke. Haandsvinget
kan derfor let flyttes fra det ene til det andet og yderligere spændes
fast med en Møttrik. Drejer man paa venstre Side, gaar Maskinen
5 Gange saa langsomt, som hvis Svinget sidder paa højre Side.
Selvfølgelig anvendes den langsomme Gang ved de meget store
Bor, men ikke blot fordi man ikke har Kræfter til at lade dem
gaa hurtigere. Der kommer et helt andet Forhold i Betragtning.
De store Bor har nemlig en langt større Hastighed i Omkresen end
de smaa, og nu viser Erfaringen, at man i haardere Stoffer kun
kan lade det arbejdende Staal gaa med en vis, ringe Hastighed,
hvis det ikke øjeblikkelig skal sløves. Spaanens Tykkelse har der-
imod intet dermed at gøre, og at bruge langsom Gang betyder der-
for ikke det samme som at komme langsommere frem, idet man
kan gøre Spaanen saa tyk, som Maskinen og Boret overhovedet kan
holde til.
Formen af det Bord (»Boreplanen«), hvorpaa Arbejdsstykket
hviler, kan ses paa Figuren. Naturligvis maa det kunne flyttes op
og ned efter Stykkernes Tykkelse og Borets Længde. Dette opnaas
ved, at Planen er ophængt i en lille Ramme paa to »Knaster«, af
hvilke der findes to Rækker paa Bagsiden af Maskinen. Ved sin
egen Vægt og ved Borets Tryk vil Planen saaledes trykkes fast ind
mod Egeplanken under Arbejdet; men løfter man Planen saa meget,
at Rammen kommer til at ligge vandret, kan denne gaa udenom
Knasterne og anbringes paa en anden Plads.
Ligesaa vil man se, at Arbejdsstykket i det ene Tilfælde er
direkte fastspændt paa Planen, mens det i det andet er anbragt i
en lille Skruestik, der ved Hjælp af to »Slæder« kan flyttes i alle
Retninger omkring paa Boreplanen.
Vi kommer nu til det værste, nemlig Fastgørelsen af selve
Borene.
Man kan da gaa en af to Veje. Enten kan man købe særlige
Sneglebor, af hvilke alle Størrelser har samme »Hals«, hvad enten
den nu er firkantet eller rund. I begge Tilfælde kan de naturligvis
ligefrem sættes ind i et tilsvarende Hul i Enden af Spindelen og
fastholdes af en Skrue, der sættes ind fra Siden. Men de smaa
Størrelser af saadanne Bor er meget betydelig dyrere end de til-
svarende med cylindrisk Hals. — Eller ogsaa kan man tage sin
Tilflugt til særlige Spændeindretninger, de saakaldte
Patroner. Den første Antydning af en Patron har vi allerede
i det almindelige Vimmelskaft af nyere Form, og denne Konstruktion