Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

232 HAANDVÆRK I HJEMMET Man vil først gøre gældende, at man jo paa den Maade ikke kommer synderlig langt, for saa vidt som alle de dannede Skruer er lige tykke og i enhver Henseende ens. Dette er fuldkommen rigtigt; men det er dog den Maade, som Amatøren og den mindre Haandværker saa at sige altid benytter, idet man overlader Maskin- fabrikanten at fremstille den ene Skrue af hver Størrelse, som man begynder med. Hvorledes saadant gøres, kommer vi senere til. Den anden Indvending bestaar deri, at en Holdskrue gaar ind i Træet, fordi den kan sammenpresse det og skyde det til Side, hvilket kun ved en uhyre Kraftanvendelse kan tænkes muligt i Staal. Af Hensyn dertil forsynes Staalskruen inden Hærdningen med flere Furer paa langs, hvorved der paa hver Gænge kommer flere skærende Ægge, og samtidig skaffes der altsaa Plads til de dannede Spaaner. En saaledes tildannet Skrue til Skæring af Møttrikker kaldes en Snittap. Ved meget smaa Skruer, og naar man ikke har særligt Værktøj til Frem- bringelsen af saadanne Furer, nøjes man med at file fire plane Flader paa langs ad Skruen; men Tappen bliver da altid besværlig at arbejde med og egner sig kun til Ar- bejde i bløde Metaller, fordi de dannede Ægge ikke skærer, men skraber. Denne Foranstaltning vil- de endda ikke hjælpe os, hvis Fig. 22. Snittappe, Sneglebor og smaa Ambolte. Skruen ikke Var tilspidset. Dette kan nu gøres paa to Maader. Enten kan Skruen være dannet paa sædvanlig Maade, og den kan da bagefter være tilspidset, som oftest ved Drejning, saa at Gængerne i Skruens Spids er næsten fuldstændig- drejede bort; samtidig er der ganske som ved Snegleborene sørget for Frigang bagved hver Fure. Eller ogsaa er Stangen først tildrejet kegleformet, og paa Drejebænken er da Gængerne skaarne i fuld Dybde paa hele Længden. Denne sidste Form har ingen Frigang og gaar i Handelen under Navn af »Smedetappe«. De er af tysk Oprindelse, er meget billige, men fordrer et umaadeligt Arbejde, ja kan endog sprænge Møttrikken eller selv vrides i Stykker, da de af Mangel paa Frigang skærer daarlig og halvvejs maa presse Gængerne frem. Det maa derfor ubetinget fraraades at købe dem. Den først omtalte Form af disse Snittappe findes i Handelen baade som tysk og engelsk Fabrikat; men i det ydre er der i hvert Tilfælde ingen Forskel paa dem. Om der er det i andre Hen- seender, er tvivlsomt; thi Forf. har brugt begge Slags i 8 Aar uden at kunne give nogen af dem Fortrinet, hverken i Henseende til