Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

METALARBEJDE 237 Behag, naar den blot er under 90°. Gøres den ret spids, skærer Bakkerne naturligvis bedst; men til Gengæld ødelægges de let ved Overlast. Ved noget større Bakker har det dog ikke saa meget at sige, da Æggene kan slibes paa en skarpkantet Smergelsten. Ved smaa Bakker er dette vanskeligt, og Skæringsvinklen gøres da helst noget mindre spids. Inden Boringen maa man dog mærke Bakkerne, dels for at kunne se, hvilke to der hører sammen, men navnlig for at kunne indsætte dem paa rette Maade i Kluppen. Man har til saadant Brug »Punsler«, der ligefrem stempler et Tal eller Bogstav i Bakken; men man kan ligesaa godt bruge en Kørner. Begge Bakker i hvert Sæt mærkes da med 1, 2 eller 3 Prikker, og disse skal da altid vende ud til samme Side af Kluppen, der ligeledes forsynes med et Mærke. Endelig kan man med en Mejsel hugge el lille Kryds i den Bakke, der skal vende op mod Spændeskruen. Bakkerne til den afbildede Klup er dog ikke lavede ganske paa den her beskrevne Maade, idet der er gaaet en Genvej. I Staal- stangen er der med nøjagtig samme Afstand boret en Række Huller, og Stangen er da delt ved Snit midt gennem Hullerne. Man har derved kunnet nøjes med at bore det halve Antal Styrehuller; men Nøjagtigheden har lidt derunden, navnlig ved de Bakker, der er saa smalle som de afbildede. Redskabet har dog gjort ret tilfredsstil- lende Arbejde i mange Aar. Man vil let se, at Kluppen har mange Fortrin fremfor Skrueblikket; men i denne ufuldkomne Verden er det nu en Gang saaledes, at man kun sjældent faar baade i Pose og i Sæk, og det er ikke vanskeligt at se, at Nøjagtigheden har maattet vige af Hensyn til Nemheden. . Gaar man op i Rundetaarn, mærker man snart, at man i Nær- heden af Midten gaar ad en langt stejlere Flade end langs Om- kredsen. Men skærer vi den første Spaan med Kluppen, afmærker vi jo paa Stangens Yderside en Skruelinje med en Stejlhed, som den kun burde have inderst inde, og der maa derfor paa en eller anden Maade komme noget »Kludder« i det hele. Dette viser sig ogsaa straks, naar Gevindet er skaaret færdig; thi hvis man da lader Kluppen snurre rundt paa det skaarne Stykke, vil den ikke holde sig vandret, men vippe med Armene op og ned; Hældningen i Gængerne er altsaa snart større, snart mindre. Endvidere viser det sig ved, at Møttriken, naar Gevindet tilsyneladende er »fuldt« kun kan gaa et Stykke ind paa Skruen. Hvis denne var nøjagtig, vilde Møttrikken naturligvis passe til den hele, naar den blot pas- sede til den første Gænge. Tager man imidlertid endnu et Par Spaaner af Skruen, vil de trekantede Gængers Tilspidsning dog gøre det muligt at faa hele Møttrikken ind paa Skruen, naar Møttrikken ikke er altfor lang. Ved firkantede Gænger kan det derimod ikke lade sig gøre. Af saadanne Grunde er man atter vendt tilbage til Skrueblikket, men i en ændret Form. I dets oprindelige Skikkelse tager nemlig