Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
240 HAANDVÆRK I HJEMMET naar man drejer »til højre« ; men hvis det er en »fangen« Skrue, man drejer paa, og den bevægelige Del af Maskineriet er knyttet til Møttrikken, vil Forholdet netop blive omvendt. Ganske det samme er Tilfældet, hvis man drejer paa en fangen Møttrik. Denne indgroede Vane afstedkommer ofte, at man i Skyndingen drejer den gale Vej, naar »Staalet« paa Drejebænken skal flyttes, og hvis det netop skulde trækkes tilbage, vil det gaa ind i Arbejdsstykket og ødelægge det. Af Hensyn dertil har man ofte Venstreskruer i Drejebænkens Forsætter og Pinoldok. Vrangskaarne Skruer kan saaledes have deres Berettigelse, men bør dog snarest betegnes som et mere eller mindre nødvendigt Onde, fordi det er saa yderst vanskeligt at faa dem erstattede. Rørgevind. Enhver kender jo de almindelige Jernrør, der an- vendes til Ledninger for Vand, Gas og Damp. De benævnes altid efter deres indvendige Diamenter, og da de er 1IS‘‘ tykke i »God- set«, faar saaledes et 1I2" Rør et udvendigt Tværmaal af 3/4". Maa- lene for baade Lysningen og Godstykkelsen overskrides imidlertid altid i Praksis, og, hvad der er mere mærkeligt, det samme gælder for det Gevind, der skæres paa Rørene, saa at dets udvendige Tværmaal næsten er 1/16" over det angivne Maal. Dette faar dog kun nogen Betydning, naar man vil skære Rørgevind, paa en al- mindelig Stang; man vil da aldrig faa Gevindet fuldt. Bruger man derimod kun Gevindet til Jernrør, er der aldrig no- get i Vejen, idet der her er endnu større mellemfolkelig Overens- stemmelse end for Boltegevindets Vedkommende. Rørgevindet skæres næsten altid med fast Bakke i Klupper efter ganske samme Princip som de tidligere omtalte Thurmers, om end de i det ydre ser noget anderledes ud. Den i Fig. 23,2 viste Klup er dog en Rørklup efter det gamle Princip; men den er en ren Sjældenhed. Denne Form (med flere Bakker samtidig i Kluppen) bruges derimod stadig til Messingrør, hvor et endnu finere Gevind anvendes. At lave sig sin Rørklup med tilhørende Bakker kan ikke betale sig, fordi man dertil skulde bruge Snittapperne, som man ellers aldrig har nogen Anvendelse for. Alle de til Rørarbejde fornødne Møtlrikker, de saakaldte »Fittings« (Forbindelsesstykker), købes nem- lig nemlig fuldt færdige til en overmaade billig Pris. Dertil kom- mer, at de faste Bakker netop her er paa deres Plads, dels fordi man aldrig skal skære op til Bryst, dels fordi Gevindet er saa langt finere end Boltegevindet (det groveste er 11 paa Tommen), at der aldrig er nogen Vanskelighed ved at skære det i én Neddrejning. Men saadanne Bakker kan Amatøren slet ikke lave. Fremgangsmaaden ved Rørlægning er for Resten ret selvfølgelig. Det yderste af Røret tilspidses om fornødent med en Fil saa meget, at Bakken netop kan tage fast, og Gevindet skæres under rigelig Smøring. To saadanne Rørender forbindes da ved fra hver sin Side at skrues ind i en fælles Møttrik (»Muffe«), der ofte er smallere