Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
240
HAANDVÆRK I HJEMMET
naar man drejer »til højre« ; men hvis det er en »fangen« Skrue,
man drejer paa, og den bevægelige Del af Maskineriet er knyttet
til Møttrikken, vil Forholdet netop blive omvendt. Ganske det
samme er Tilfældet, hvis man drejer paa en fangen Møttrik. Denne
indgroede Vane afstedkommer ofte, at man i Skyndingen drejer
den gale Vej, naar »Staalet« paa Drejebænken skal flyttes, og hvis
det netop skulde trækkes tilbage, vil det gaa ind i Arbejdsstykket
og ødelægge det. Af Hensyn dertil har man ofte Venstreskruer i
Drejebænkens Forsætter og Pinoldok.
Vrangskaarne Skruer kan saaledes have deres Berettigelse, men
bør dog snarest betegnes som et mere eller mindre nødvendigt
Onde, fordi det er saa yderst vanskeligt at faa dem erstattede.
Rørgevind. Enhver kender jo de almindelige Jernrør, der an-
vendes til Ledninger for Vand, Gas og Damp. De benævnes altid
efter deres indvendige Diamenter, og da de er 1IS‘‘ tykke i »God-
set«, faar saaledes et 1I2" Rør et udvendigt Tværmaal af 3/4". Maa-
lene for baade Lysningen og Godstykkelsen overskrides imidlertid
altid i Praksis, og, hvad der er mere mærkeligt, det samme gælder
for det Gevind, der skæres paa Rørene, saa at dets udvendige
Tværmaal næsten er 1/16" over det angivne Maal. Dette faar dog
kun nogen Betydning, naar man vil skære Rørgevind, paa en al-
mindelig Stang; man vil da aldrig faa Gevindet fuldt.
Bruger man derimod kun Gevindet til Jernrør, er der aldrig no-
get i Vejen, idet der her er endnu større mellemfolkelig Overens-
stemmelse end for Boltegevindets Vedkommende. Rørgevindet skæres
næsten altid med fast Bakke i Klupper efter ganske samme Princip
som de tidligere omtalte Thurmers, om end de i det ydre ser noget
anderledes ud. Den i Fig. 23,2 viste Klup er dog en Rørklup efter
det gamle Princip; men den er en ren Sjældenhed. Denne Form
(med flere Bakker samtidig i Kluppen) bruges derimod stadig til
Messingrør, hvor et endnu finere Gevind anvendes.
At lave sig sin Rørklup med tilhørende Bakker kan ikke betale
sig, fordi man dertil skulde bruge Snittapperne, som man ellers
aldrig har nogen Anvendelse for. Alle de til Rørarbejde fornødne
Møtlrikker, de saakaldte »Fittings« (Forbindelsesstykker), købes nem-
lig nemlig fuldt færdige til en overmaade billig Pris. Dertil kom-
mer, at de faste Bakker netop her er paa deres Plads, dels fordi
man aldrig skal skære op til Bryst, dels fordi Gevindet er saa langt
finere end Boltegevindet (det groveste er 11 paa Tommen), at der
aldrig er nogen Vanskelighed ved at skære det i én Neddrejning.
Men saadanne Bakker kan Amatøren slet ikke lave.
Fremgangsmaaden ved Rørlægning er for Resten ret selvfølgelig.
Det yderste af Røret tilspidses om fornødent med en Fil saa meget,
at Bakken netop kan tage fast, og Gevindet skæres under rigelig
Smøring. To saadanne Rørender forbindes da ved fra hver sin
Side at skrues ind i en fælles Møttrik (»Muffe«), der ofte er smallere