Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
METALARBEJDE
249
er indrettet ganske paa samme Maade som en almindelig Gashane
(der for Resten ogsaa kan bruges, naar Hullet gøres noget større)
og har ofte ligesom denne en »Slangespids« (Mundstykke til Slangen).
Naar Ledningen er naaet hen til Ovnen, maa man afpasse en Rør-
længde saaledes, at der netop kommer en Sammenføjning ved Ked-
lens Laag. Inden dette er paaloddet, har man imidlertid forsynet
det med Tilløbs- og Afløbsror. Det første sidder næsten helt paa
den indvendige Side, naar næsten helt ned til Bunden og er fast-
gjort paa den Maade, at Pladen er klemt fast mellem to Kontra-
møttrikker paa et Gevind, der er saa langt, at der paa den udven-
dige Side yderligere bliver Plads til den Muffe, som skal forbinde
Kedlen med Ledningen. Afløbsroret er ligeledes fastgjort ved to
Møttrikker, men sidder omvendt, altsaa næsten udelukkende paa den
udvendige Side. Fra Kedlen føres Ledningen da paa sædvanlig
Maade til Karret.
Som man ser, fordrer hele Indretningen ikke megen Øvelse eller
Kunstfærdighed, hvilket nærmest skyldes Kedlens meget simple Byg-
ning. Men hvis den skulde være brugt som Dampkedel, vilde den
unægtelig stride mod alle guddommelige og menneskelige Love, fordi
den mangler alle de Ting, der gør Fremstillingen af en Maskinkedel
saa besværlig. Der er ingen Brug for Sikkerhedsventil, da Lednin-
gen altid er aaben i den ene Ende (ved Karret); Vandstandsrør be-
høves ikke heller, da Kedlen under Brugen altid er helt fuld, og
Mandehul er overflødig, fordi Kedlen ikke behøver at renses (i hvert
Tilfælde i en lang Aarrække), da Vandet jo ikke fordamper og der-
ved efterlader nogen Rest; den ringe Mængde Kalkforbindelser, som
udskiller sig ved Vandets Opvarming, føres bort med Strømmen. Af
Hensyn til denne Udskilning er der paa den afbildede Kedel for
neden anbragt en Hane, gennem hvilken Slammet kunde fjærnes;
men Erfaringen har vist, at den er ganske overflødig.
Naar Kedlen første Gang er fyldt med Vand, fyres der op i
Ovnen, og naar Kedlen er saa varm, at man kun vanskelig kan
holde Haanden paa den, aabnes der atter for Vandhanen. Det kolde
Vand vil da strømme ind i Kedlen og lægge sig for neden, mens
det varme for oven drives ud og løber i Karret. Man venter nu
til Kedlen atter er bleven varm og saaledes videre. Man bør i Be-
gyndelsen holde Vandets Temperatur højere, end den ønskes til Slut,
dels fordi den synker under Ventetiden, dels fordi den saa let brin-
ges ned, naar man lader Vandet løbe saa hurtig gennem Kedlen, at
det ikke faar Tid til at blive varmt.
Kedlen er altsaa i Følge sin Indretning stadig fyldt med Vand,
hvadenten der fyres eller ikke. Skulde det imidlertid være ønske-
ligt (f. Eks. ved Flytning) at tømme den, kan det jo gøres ved at
lade Vandet løbe baglænds, idet man sænker Enden af Gummi-
slangen saa dybt, at den kommer til at staa lavere end Kedlen.
Da alle Rørene jo er fulde af Vand, vil der komme en Hævert-
32