Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
METALARBEJDE
251
Beholder, der sædvanlig er anbragt paa Husets Loft. Der anvendes
oftest en stor Tønde eller et meget stort, rundt Kar; men det vil
som Regel være lettere at lave en firkantet Kasse, der samles og
tættes som beskrevet S. 173. For den, der giver sig af med Metal-
arbejde, er det naturligvis bedre at lave Beholderen af galvaniseret
Jærn, og har han vanskeligt ved at lave den rund, kan den ogsaa
meget godt være firkantet, naar Bund og Sider støttes af lidt Stil-
lads; tilmed er det jo allid lettest at føre et Rør ind gennem en
plan Flade, idet man i saa Tilfælde
kan faa Samlingen tæt ved at klemme
Pladen sammen mellem to Møttrikker
eller bedre Flanger.
Simplest bringes Vandet naturligvis
til Vejrs ved Pumpning med Haandkraft;
men undertiden ser man Pumpen for
bunden med en Hestegang, navnlig naar
Vandet skal hentes fra meget dybe
Brønde. Langt det hyppigste er, at
Pumpen drives af en Vejrmølle, der
langtfra altid er anskaffet til dette Brug,
men som kun driver Gaardens Vand-
værk i sine »ledige Timer«, naar den
ikke er optagen af Grutning og Hakkelse-
skæring. At lave en Vindmølle med
fire Vinger er jo som bekendt ingen
Kunst, og selv om den ikke just er
bygget efter de sidste videnskabelige
Læresætninger, saa at den udnytter
Kraften til det yderste, har det mindre
at sige, da den jo har Tiden for sig.
Over store Strækninger af Nordamerika,
særlig i Nebraska, bygger hver Bonde-
mand selv sin Vejrmølle, ofte af de mærk-
værdigste Materialier (gamle Tøndestaver,
Vognhjul, o. 1.) og af det vidunderligste
Fig. 32. Selvkrøjende Mølle
(efter Barbour).
Udseende. Rækker det mekaniske Talent ikke videre — og det
gør det meget ofte ikke — nøjes man dér med at lave Møllen
ganske som et Vandhjul, kun med meget brede »Skovle«. Axlen
anbringes da vinkelret paa den herskende Vindretning (hos os vilde
den altsaa komme til at gaa i Nord—Syd), og et Plankeværk sættes
omkring den nederste Halvdel af Hjulet.
Skal Møllen kunne »krøjes« (d. v. s. drejes efter Vinden) bliver
Konstruktionen naturligvis ikke slet saa ligefrem. Fig. 32 viser dog,
hvorledes man kan lave sig en særdeles brugelig Mølle ved en meget
simpel Fremgangsmaade. B er et Stykke Jernrør, der sidder fast i
Stilladset, og om hvilket hele det øverste Parti kan dreje sig, idet
Vinden selv besørger Krøjningen. Fremstillingen af »Krumtappen«,
32*