Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
METALARBEJDE 251 Beholder, der sædvanlig er anbragt paa Husets Loft. Der anvendes oftest en stor Tønde eller et meget stort, rundt Kar; men det vil som Regel være lettere at lave en firkantet Kasse, der samles og tættes som beskrevet S. 173. For den, der giver sig af med Metal- arbejde, er det naturligvis bedre at lave Beholderen af galvaniseret Jærn, og har han vanskeligt ved at lave den rund, kan den ogsaa meget godt være firkantet, naar Bund og Sider støttes af lidt Stil- lads; tilmed er det jo allid lettest at føre et Rør ind gennem en plan Flade, idet man i saa Tilfælde kan faa Samlingen tæt ved at klemme Pladen sammen mellem to Møttrikker eller bedre Flanger. Simplest bringes Vandet naturligvis til Vejrs ved Pumpning med Haandkraft; men undertiden ser man Pumpen for bunden med en Hestegang, navnlig naar Vandet skal hentes fra meget dybe Brønde. Langt det hyppigste er, at Pumpen drives af en Vejrmølle, der langtfra altid er anskaffet til dette Brug, men som kun driver Gaardens Vand- værk i sine »ledige Timer«, naar den ikke er optagen af Grutning og Hakkelse- skæring. At lave en Vindmølle med fire Vinger er jo som bekendt ingen Kunst, og selv om den ikke just er bygget efter de sidste videnskabelige Læresætninger, saa at den udnytter Kraften til det yderste, har det mindre at sige, da den jo har Tiden for sig. Over store Strækninger af Nordamerika, særlig i Nebraska, bygger hver Bonde- mand selv sin Vejrmølle, ofte af de mærk- værdigste Materialier (gamle Tøndestaver, Vognhjul, o. 1.) og af det vidunderligste Fig. 32. Selvkrøjende Mølle (efter Barbour). Udseende. Rækker det mekaniske Talent ikke videre — og det gør det meget ofte ikke — nøjes man dér med at lave Møllen ganske som et Vandhjul, kun med meget brede »Skovle«. Axlen anbringes da vinkelret paa den herskende Vindretning (hos os vilde den altsaa komme til at gaa i Nord—Syd), og et Plankeværk sættes omkring den nederste Halvdel af Hjulet. Skal Møllen kunne »krøjes« (d. v. s. drejes efter Vinden) bliver Konstruktionen naturligvis ikke slet saa ligefrem. Fig. 32 viser dog, hvorledes man kan lave sig en særdeles brugelig Mølle ved en meget simpel Fremgangsmaade. B er et Stykke Jernrør, der sidder fast i Stilladset, og om hvilket hele det øverste Parti kan dreje sig, idet Vinden selv besørger Krøjningen. Fremstillingen af »Krumtappen«, 32*