Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
262 HAANDVÆRK I HJEMMET af den afbildede Form, er det ikke, fordi selve Formen har synder- ligt at sige, men fordi man i saa Tilfælde er temmelig sikker paa, at den er af Støbestaal helt igennem. Imidlertid er disse engelske Hamre meget dyre — navnlig de smaa Størrelser; man kan faa endog fortrinlige Hamre til den halve Pris; men man bør da under alle Omstændigheder forlange, at de ved et indstemlpet »Guss-stahl«, »Acier fondu« eller »Cast steel« garanteres lavede af Støbestaal. Nr. 3 viser en Kedelhammer, som egenlig er bestemt til at ud- hamre Kedelsten af Dampkedler; men da saadanne jo næppe fore- kommer i noget Hjem, vilde den være mildest talt overflødig, hvis den ikke var ganske fortrinlig til at overhugge Mursten ved Hus- reparationer og til at slaa Skærver til Betonstøbning. Drejes den en halv Omgang, vil man afvekslende hugge i to paa hinanden vinkel- rette Retninger. Endnu skal erindres om Træhamren (S. 145), der finder en udstrakt Anvendelse, naarsomhelsl et Stykke ikke maa faa Mærker af Slagene, f. Eks. afdrejede Sager, Gevind, poleret eller fortinnet Blik o. s. v. Man skulde tro, at Benyttelsen af en Hammer var den selvfølge- ligste Sag, og dog ser man oftest Folk haandtere den paa den mest fornuftstridige Maade, idet man holder paa Skaftet helt inde ved Hovedet. I saa Tilfælde kan man ligesja godt holde i selve Hove- det; der bliver ingen »Drift« i Slaget. Og det er ikke blot et Spørgsmaal om Tiden, da det smaa Slag udretter det samme som et enkelt stærkt. De smaa Slag virker kun paa de nærmest liggende Dele, mens et kraftigt virker i en langt større Dybde. Som Eks- empel kan anføres, at man ved smaa Slag paa Enden af en Stang blot »nitter« den paa det alleryderste Stykke, mens man ved el kraftigt Slag slukker den i hele dens Længde. Som Regel bør man derfor holde i Enden af Skaftet, og har man Brug for lette Slag, maa man langt hellere anvende smaa Hamre. En Smule Ambolt bør man ogsaa helst have, om end det meste af Amatørens Smedearbejde langt bedre gøres i en solid Skruestik. Paa Fig. 22 er afbildet tre Ambolte, af hvilke den længste til venstre er en Sjældenhed; det er nemlig en Grovsmedambolt, men saa lille, at ingen Smed vilde bruge den; men heller ikke en større Udgave af samme Form vil være heldig. Til højre ses en Guldsmedambolt; den er noget bedre; men Midterpartiet er for lille og de to Horn har Amatøren kun ringe Brug for, da man ofte er bedre tjent med et Stykke Rundstaal indspændt i Skruestikken og løselig støttet i Fig. 36. Bordsaks. ingenlunde altid gælder, at mange