Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
HAANDVÆRK I HJEMMET
af den afbildede Form, er det ikke, fordi selve Formen har synder-
ligt at sige, men fordi man i saa Tilfælde er temmelig sikker paa,
at den er af Støbestaal helt igennem. Imidlertid er disse engelske
Hamre meget dyre — navnlig de smaa Størrelser; man kan faa
endog fortrinlige Hamre til den halve Pris; men man bør da under
alle Omstændigheder forlange, at de ved et indstemlpet »Guss-stahl«,
»Acier fondu« eller »Cast steel« garanteres lavede af Støbestaal.
Nr. 3 viser en Kedelhammer, som egenlig er bestemt til at ud-
hamre Kedelsten af Dampkedler; men da saadanne jo næppe fore-
kommer i noget Hjem, vilde den være mildest talt overflødig, hvis
den ikke var ganske fortrinlig til at overhugge Mursten ved Hus-
reparationer og til at slaa Skærver til Betonstøbning. Drejes den
en halv Omgang, vil man afvekslende hugge i to paa hinanden vinkel-
rette Retninger. Endnu skal erindres om Træhamren (S. 145), der
finder en udstrakt Anvendelse,
naarsomhelsl et Stykke ikke maa
faa Mærker af Slagene, f. Eks.
afdrejede Sager, Gevind, poleret
eller fortinnet Blik o. s. v.
Man skulde tro, at Benyttelsen
af en Hammer var den selvfølge-
ligste Sag, og dog ser man oftest
Folk haandtere den paa den mest
fornuftstridige Maade, idet man
holder paa Skaftet helt inde ved
Hovedet. I saa Tilfælde kan man
ligesja godt holde i selve Hove-
det; der bliver ingen »Drift« i
Slaget. Og det er ikke blot et
Spørgsmaal om Tiden, da det
smaa Slag udretter det samme som
et enkelt stærkt. De smaa Slag virker kun paa de nærmest liggende
Dele, mens et kraftigt virker i en langt større Dybde. Som Eks-
empel kan anføres, at man ved smaa Slag paa Enden af en Stang
blot »nitter« den paa det alleryderste Stykke, mens man ved el
kraftigt Slag slukker den i hele dens Længde. Som Regel bør man
derfor holde i Enden af Skaftet, og har man Brug for lette Slag,
maa man langt hellere anvende smaa Hamre.
En Smule Ambolt bør man ogsaa helst have, om end det meste
af Amatørens Smedearbejde langt bedre gøres i en solid Skruestik.
Paa Fig. 22 er afbildet tre Ambolte, af hvilke den længste til venstre
er en Sjældenhed; det er nemlig en Grovsmedambolt, men saa lille,
at ingen Smed vilde bruge den; men heller ikke en større Udgave
af samme Form vil være heldig. Til højre ses en Guldsmedambolt;
den er noget bedre; men Midterpartiet er for lille og de to Horn
har Amatøren kun ringe Brug for, da man ofte er bedre tjent med
et Stykke Rundstaal indspændt i Skruestikken og løselig støttet i
Fig. 36. Bordsaks.
ingenlunde altid gælder, at mange