Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264
HAANDVÆRK I HJEMMET
Gabet, vil man formentlig være bedst tjent ved at købe af sidst-
nævnte Slags.
Imidlertid er der den Ubehagelighed ved de faste Nøgler, at
Gabet kun maa være ganske lidt større end Møttrikken, hvis dennes
Kanter ikke skal fladtrykkes, saa at den ender med at blive helt
rund. Man maatte derfor have mindst 5—6 Stykker, hver med to
Gab, og selv om Bekostningen ikke blev saa overvældende, er det
i mange Tilfælde ubekvemt paa Grund af den store Vægt. Man har
derfor konstrueret den »engelske« Skruenøgle, hvis Kæber ved en
Skruemekanisme kan indstilles i vekslende Afstand. Af disse Nøgler
er der en Uendelighed af Former; men paa Fig. 35 er der kun
gengivet to, af hvilke Nr. 7 virkelig er engelsk og fortjener at an-
befales, mens Nr. 8 er tysk og af mange Grunde ret uheldig, bl. a.
fordi Gevindet saa let tager Skade, navnlig naar den bruges til Rør.
Skruetrækker. Af Skruetrækkere findes naturligvis ogsaa flere
Former, som dog alle er lige gode. De, der gaar i Handelen, er
af et noget pynteligere Udseende end strængt nødvendigt; Fig. 35,15
viser saaledes en, der blot bestaar af et Stykke ’/8" X x/2" fladt
Staal. Snedkerne laver sig altid deres Skruetrækkere af en Huggert-
klinge, som de brækker i passende Stykker og tilsliber i den ene
Ende. Dette maa naturligvis anses for ganske forstandigt, da man
derved sparer baade Hærdning og Anløbning, hvad man daarlig kan
indlade sig paa i et Snedkerværksted; men naar alle Snedkere for
Alvor paastaar, at man overhovedet ikke kan bruge andet, er vi
jo ude over al sund Fornuft; thi et Stykke Staal, der kun er hærdet
i Spidsen, vil selvølgelig være langt mindre skørt. — Staalet bør
ikke sættes fastere i Skaftet, end at det let kan tages ud og anbringes
i et Vimmelskaft, da Arbejdet ofte lettes overordentlig derved.
Koben. Om det paa Fig. 35,4 afbildede Redskab hører man
ofte gemytlige Haandværksvende sige, at »det er rart at have, naar
der kommer et fremmed Menneske«; men det er dog endnu rarere,
naar der ingen kommer, da det netop har sin Betydning ved at
være en fortrinlig Hjælp for et enligt Menneske. Oprindelig er det
tænkt som Brækjern og Sømudtrækker; men det kan for øvrigt finde
Anvendelse paa de forskelligste Omraader; særlig er det egnet
som Løftestang. Det er ikke saa helt sjældent, at man skal
løfte eller flytte en tung Genstand (et Klæde- eller Bogskab, en
Kakkelovn) en Ubetydelighed; ja selv naar det drejer sig om Høj-
der paa op imod en Alen, kan man klare sig med Kobenet alene,
idet man afvekslende lægger Klodser, Bræddestumper o. 1. under
den paagældende Genstand og under Kobenet.
Huggepiber. Sjældnere faar man Brug for Redskaber til Ud-
hugning af runde Huller i umetalliske Plader (Læder, Pap); men det
kan dog hænde, særlig naar en Sammenføjning skal »pakkes«, saa