Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
264 HAANDVÆRK I HJEMMET Gabet, vil man formentlig være bedst tjent ved at købe af sidst- nævnte Slags. Imidlertid er der den Ubehagelighed ved de faste Nøgler, at Gabet kun maa være ganske lidt større end Møttrikken, hvis dennes Kanter ikke skal fladtrykkes, saa at den ender med at blive helt rund. Man maatte derfor have mindst 5—6 Stykker, hver med to Gab, og selv om Bekostningen ikke blev saa overvældende, er det i mange Tilfælde ubekvemt paa Grund af den store Vægt. Man har derfor konstrueret den »engelske« Skruenøgle, hvis Kæber ved en Skruemekanisme kan indstilles i vekslende Afstand. Af disse Nøgler er der en Uendelighed af Former; men paa Fig. 35 er der kun gengivet to, af hvilke Nr. 7 virkelig er engelsk og fortjener at an- befales, mens Nr. 8 er tysk og af mange Grunde ret uheldig, bl. a. fordi Gevindet saa let tager Skade, navnlig naar den bruges til Rør. Skruetrækker. Af Skruetrækkere findes naturligvis ogsaa flere Former, som dog alle er lige gode. De, der gaar i Handelen, er af et noget pynteligere Udseende end strængt nødvendigt; Fig. 35,15 viser saaledes en, der blot bestaar af et Stykke ’/8" X x/2" fladt Staal. Snedkerne laver sig altid deres Skruetrækkere af en Huggert- klinge, som de brækker i passende Stykker og tilsliber i den ene Ende. Dette maa naturligvis anses for ganske forstandigt, da man derved sparer baade Hærdning og Anløbning, hvad man daarlig kan indlade sig paa i et Snedkerværksted; men naar alle Snedkere for Alvor paastaar, at man overhovedet ikke kan bruge andet, er vi jo ude over al sund Fornuft; thi et Stykke Staal, der kun er hærdet i Spidsen, vil selvølgelig være langt mindre skørt. — Staalet bør ikke sættes fastere i Skaftet, end at det let kan tages ud og anbringes i et Vimmelskaft, da Arbejdet ofte lettes overordentlig derved. Koben. Om det paa Fig. 35,4 afbildede Redskab hører man ofte gemytlige Haandværksvende sige, at »det er rart at have, naar der kommer et fremmed Menneske«; men det er dog endnu rarere, naar der ingen kommer, da det netop har sin Betydning ved at være en fortrinlig Hjælp for et enligt Menneske. Oprindelig er det tænkt som Brækjern og Sømudtrækker; men det kan for øvrigt finde Anvendelse paa de forskelligste Omraader; særlig er det egnet som Løftestang. Det er ikke saa helt sjældent, at man skal løfte eller flytte en tung Genstand (et Klæde- eller Bogskab, en Kakkelovn) en Ubetydelighed; ja selv naar det drejer sig om Høj- der paa op imod en Alen, kan man klare sig med Kobenet alene, idet man afvekslende lægger Klodser, Bræddestumper o. 1. under den paagældende Genstand og under Kobenet. Huggepiber. Sjældnere faar man Brug for Redskaber til Ud- hugning af runde Huller i umetalliske Plader (Læder, Pap); men det kan dog hænde, særlig naar en Sammenføjning skal »pakkes«, saa