Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
DREJNING 269 Splejsning er ikke let at udføre, og den er endnu vanskeligere at beskrive; men Hensigten er at faa Samlingen fordelt paa flere for- skellige Steder. Rebet bør være treslaaet (d. v. s. være tvundet af 3 enkelte Garn), og tænker vi os nu begge Ender optrævlede og de enkelte Garn afskaarne i tre forskellige Længder, vil Rebet kunne samles ved at man lægger den ene Endes lange Garn nøjagtig ind paa samme Plads, som den bortskaarne Del af den anden Endes korte Garn tidligere har indtaget, og tilsvarende for de andre Garns Vedkommende. Paa hvert af de tre Samlingssteder vil da de 2/3 af Rebet være ubeskadiget; men naar en Fagmand udfører Arbejdet, gentager han hele Processen paany for hver enkelt Garns Vedkom- mende, og de sidste Ender bringes i Klemme ved at stikkes tværs igennem hele Rebet. Vanskeligheden bestaar egentlig blot i at holde Rede paa alle Garnene, og man løser derfor blot et Garn ad Gangen fra hver Ende. Amatøren kan naturligvis ikke udføre dette Arbejde helt ulaste- ligt; men det behøves ikke heller, da den fornødne Styrke kan naas, naar man tager et tilstrækkelig svært Reb og gør Splejsningen meget lang. Den største Vanskelighed ligger da i at gøre Garnenderne fast, saa at Samlingen ikke optrævles; men den kan omgaas, naar man de paagældende Steder omvikler hele Rebet med »kinesisk« Traad. En samraensplejset Snor kan naturligvis ikke forkortes, naar den har strakt sig, og man er derfor nødt til at lade den gaa over en »Strammerulle«, en enkelt Snorskive, der løber rundt paa en lille Aksel, som kan fastgøres i vekslende Afstand fra de andre. Under- tiden paasætter man dog en saadan Rulle af ganske andre Grunde. Skal man nemlig have forskellige Omdrejningshastigheder, maa man jo have flere forskellige Snorskiver af forskellig Tværmaal baade paa Spindelen og paa Svinghjulsakslen. En saadan flerdobbelt Snor- eller Remskive kaldes en »Trappeskive«, og hvis den samme Snor uden særlige Hjælpemidler skal kunne bruges i alle Tilfælde, maa Skiverne derfor laves meget nøjagtig (naar Afstanden mellem dem ikke er altfor lille, vil der fordres, at Summen af de to sammen- hørende Snorløbs Tværmaal bestandig skal være den samme). Dette er nu ikke saa vanskeligt for Remskivens Vedkommende, da Dia- metren der ligefrem kan maales; men anderledes stiller det sig for Snorskiverne, da Maalet her hverken gælder for Omkredsen eller for Bunden af Rillen, men for det Sted, hvor Snoren klemmer sig fast i Rillen, og det er ikke saa let at finde. Naar man derimod har en Strammerulle, behøver man ikke at tage det saa nøje med Tildannelsen af Snorskiverne; ja hele Maskineriet kan endog gøres betydelig simplere ved Hjælp af den, da Trappeskiven paa den ene Aksel helt kan erstattes med et enkelt Snorløb, idet man lader den anden Trappeskive alene bestemme Omdrejningshastigheden. — Fig. 1 viser tilstrækkelig tydelig, hvorledes Akslen til en saadan Rulle klemmes fast i en Slidse ; men selve Strammerullen er her forsynet med to Spor, da Snoren paa denne Bænk maa være krydset; naar