Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DREJNING
269
Splejsning er ikke let at udføre, og den er endnu vanskeligere at
beskrive; men Hensigten er at faa Samlingen fordelt paa flere for-
skellige Steder. Rebet bør være treslaaet (d. v. s. være tvundet af
3 enkelte Garn), og tænker vi os nu begge Ender optrævlede og
de enkelte Garn afskaarne i tre forskellige Længder, vil Rebet kunne
samles ved at man lægger den ene Endes lange Garn nøjagtig ind
paa samme Plads, som den bortskaarne Del af den anden Endes
korte Garn tidligere har indtaget, og tilsvarende for de andre Garns
Vedkommende. Paa hvert af de tre Samlingssteder vil da de 2/3 af
Rebet være ubeskadiget; men naar en Fagmand udfører Arbejdet,
gentager han hele Processen paany for hver enkelt Garns Vedkom-
mende, og de sidste Ender bringes i Klemme ved at stikkes tværs
igennem hele Rebet. Vanskeligheden bestaar egentlig blot i at holde
Rede paa alle Garnene, og man løser derfor blot et Garn ad Gangen
fra hver Ende.
Amatøren kan naturligvis ikke udføre dette Arbejde helt ulaste-
ligt; men det behøves ikke heller, da den fornødne Styrke kan naas,
naar man tager et tilstrækkelig svært Reb og gør Splejsningen meget
lang. Den største Vanskelighed ligger da i at gøre Garnenderne fast,
saa at Samlingen ikke optrævles; men den kan omgaas, naar man
de paagældende Steder omvikler hele Rebet med »kinesisk« Traad.
En samraensplejset Snor kan naturligvis ikke forkortes, naar den
har strakt sig, og man er derfor nødt til at lade den gaa over en
»Strammerulle«, en enkelt Snorskive, der løber rundt paa en lille
Aksel, som kan fastgøres i vekslende Afstand fra de andre. Under-
tiden paasætter man dog en saadan Rulle af ganske andre Grunde.
Skal man nemlig have forskellige Omdrejningshastigheder, maa man
jo have flere forskellige Snorskiver af forskellig Tværmaal baade paa
Spindelen og paa Svinghjulsakslen. En saadan flerdobbelt Snor-
eller Remskive kaldes en »Trappeskive«, og hvis den samme Snor
uden særlige Hjælpemidler skal kunne bruges i alle Tilfælde, maa
Skiverne derfor laves meget nøjagtig (naar Afstanden mellem dem
ikke er altfor lille, vil der fordres, at Summen af de to sammen-
hørende Snorløbs Tværmaal bestandig skal være den samme). Dette
er nu ikke saa vanskeligt for Remskivens Vedkommende, da Dia-
metren der ligefrem kan maales; men anderledes stiller det sig for
Snorskiverne, da Maalet her hverken gælder for Omkredsen eller
for Bunden af Rillen, men for det Sted, hvor Snoren klemmer sig
fast i Rillen, og det er ikke saa let at finde. Naar man derimod
har en Strammerulle, behøver man ikke at tage det saa nøje med
Tildannelsen af Snorskiverne; ja hele Maskineriet kan endog gøres
betydelig simplere ved Hjælp af den, da Trappeskiven paa den ene
Aksel helt kan erstattes med et enkelt Snorløb, idet man lader den
anden Trappeskive alene bestemme Omdrejningshastigheden. — Fig.
1 viser tilstrækkelig tydelig, hvorledes Akslen til en saadan Rulle
klemmes fast i en Slidse ; men selve Strammerullen er her forsynet
med to Spor, da Snoren paa denne Bænk maa være krydset; naar