Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
DREJNING 277 Brystet. Imidlertid er den en helt anden Grund til ikke at skære Gevindet med Drejestaal; thi i saa Tilfælde maa den tilsvarende Møttrik i Patronerne ogsaa skæres under Drejning, og det er langt sværere. Det maa derfor tilraades at afdreje hele Spindelenden til en saadan Tykkelse, at man har Snittøj dertil, og derpaa skære Gevindet med Klup; Fremstillingen af Patronerne bliver da meget let, idet de kan skæres med en Snittap. Patroner. Da vi nu har gjort Spindeldokken færdig foreløbig, kan vi allerede udføre adskilligt Drejerarbejde, nemlig alt saadant, som skal drejes »i Luften« (d. v. s. uden Støtte ved den højre Ende af Stykket), og dertil hører det allermeste Træarbejde. Træet hugges først nogenlunde rundt ved Hjælp af en Økse, tilspidses lidt i den ene Ende og drives derpaa ind i en Patron, der kan skrues paa Spindelen. Trædrejerne laver altid deres Patroner af en Træklods, i hvis ene Ende der dannes Møttrik til Spindelens Gevind, medens der i den anden udbores et større eller mindre Hul, hvori Arbejds- stykket skal sidde. Til Slut lægges et eller flere smaa Tøndebaand af Jærn omkring Patronen, der naturligvis ellers let vilde flækkes. Imidlertid skal en saadan Patron jo tildrejes i den Ende, der skal ligge op mod Spindelens Bryst, og det kommer man vel nemmest fra, naar man paa almindelig Maade gennemborer en Klods og skærer Gevind gennem hele Hullets Længde. Den kan da anbringes paa Spindelen og tildrejes i den ene Ende; den vendes da om, den anden Ende rettes af, og det er da denne, der skal ligge op til Brystet. Om fornødent kan den vendes endnu en Gang og afdrejes, hvorved den stadig bliver nøjagtigere, og først da udbores det store Hul til Arbejdsstykket. Det første vi da laver er naturligvis en Række andre Patroner af forskellig Størrelse; men nu kommer vi nemmere fra det idet vi samtidig kan afdreje den nye Patrons Bagflade og bore Hullet til Gevindet; den nye Patron kan da straks efter Skrueskæringen anbringes paa Spindelen og drejes færdig. Den næste Patron, vi laver, er en Holdskruepatron, idet vi lukker en almindelig Patron med en Træprop, borer gennem dennes Midte et lille Hul og sætter gennem dette en solid Holdsskrue ind- vendig fra, saa at kun omtrent en Tomme af Spidsen rager frem over Patronens Forflade, der naturligvis maa være afdrejet plant. Paa en saadan Holdskrue anbringes store og flade Genstande, som ikke kan sættes i almindelige Hulpatroner. Vi faar saaledes straks Brug for den til Afdrejningen af de Snorskiver, vi skal bruge til selve Bænken; men der er den Mangel ved Fremgangsmaaden, at man jo ikke samtidig kan uddreje Midterhullet, og naar dette senere skal bores paa fri Haand, vil man vanskelig faa det ganske vinkel- ret paa de tildrejede Flader. Hvor saadant er af stor Vigtighed, bærer man sig derfor ad paa en anden Maade ved først at lave en »Planskive« af Træ, idet man limer en Plade paa Forsiden af en almindelig Patron og afdrejer Fladen. Den foreløbig rundsvejfede