Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DREJNING
277
Brystet. Imidlertid er den en helt anden Grund til ikke at skære
Gevindet med Drejestaal; thi i saa Tilfælde maa den tilsvarende Møttrik
i Patronerne ogsaa skæres under Drejning, og det er langt sværere.
Det maa derfor tilraades at afdreje hele Spindelenden til en saadan
Tykkelse, at man har Snittøj dertil, og derpaa skære Gevindet med
Klup; Fremstillingen af Patronerne bliver da meget let, idet de kan
skæres med en Snittap.
Patroner. Da vi nu har gjort Spindeldokken færdig foreløbig,
kan vi allerede udføre adskilligt Drejerarbejde, nemlig alt saadant,
som skal drejes »i Luften« (d. v. s. uden Støtte ved den højre Ende
af Stykket), og dertil hører det allermeste Træarbejde. Træet hugges
først nogenlunde rundt ved Hjælp af en Økse, tilspidses lidt i den
ene Ende og drives derpaa ind i en Patron, der kan skrues paa
Spindelen. Trædrejerne laver altid deres Patroner af en Træklods,
i hvis ene Ende der dannes Møttrik til Spindelens Gevind, medens
der i den anden udbores et større eller mindre Hul, hvori Arbejds-
stykket skal sidde. Til Slut lægges et eller flere smaa Tøndebaand
af Jærn omkring Patronen, der naturligvis ellers let vilde flækkes.
Imidlertid skal en saadan Patron jo tildrejes i den Ende, der skal
ligge op mod Spindelens Bryst, og det kommer man vel nemmest
fra, naar man paa almindelig Maade gennemborer en Klods og
skærer Gevind gennem hele Hullets Længde. Den kan da anbringes
paa Spindelen og tildrejes i den ene Ende; den vendes da om, den
anden Ende rettes af, og det er da denne, der skal ligge op til
Brystet. Om fornødent kan den vendes endnu en Gang og afdrejes,
hvorved den stadig bliver nøjagtigere, og først da udbores det store
Hul til Arbejdsstykket. Det første vi da laver er naturligvis en
Række andre Patroner af forskellig Størrelse; men nu kommer vi
nemmere fra det idet vi samtidig kan afdreje den nye Patrons
Bagflade og bore Hullet til Gevindet; den nye Patron kan da straks
efter Skrueskæringen anbringes paa Spindelen og drejes færdig.
Den næste Patron, vi laver, er en Holdskruepatron, idet vi
lukker en almindelig Patron med en Træprop, borer gennem dennes
Midte et lille Hul og sætter gennem dette en solid Holdsskrue ind-
vendig fra, saa at kun omtrent en Tomme af Spidsen rager frem
over Patronens Forflade, der naturligvis maa være afdrejet plant.
Paa en saadan Holdskrue anbringes store og flade Genstande, som
ikke kan sættes i almindelige Hulpatroner. Vi faar saaledes straks
Brug for den til Afdrejningen af de Snorskiver, vi skal bruge til
selve Bænken; men der er den Mangel ved Fremgangsmaaden, at
man jo ikke samtidig kan uddreje Midterhullet, og naar dette senere
skal bores paa fri Haand, vil man vanskelig faa det ganske vinkel-
ret paa de tildrejede Flader. Hvor saadant er af stor Vigtighed,
bærer man sig derfor ad paa en anden Maade ved først at lave
en »Planskive« af Træ, idet man limer en Plade paa Forsiden af
en almindelig Patron og afdrejer Fladen. Den foreløbig rundsvejfede