Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

280 HAANDVÆRK I HJEMMET benytte de fire yderste Skruer; men Ordningen har den Ulæmpe, at man ikke kan komme til at dreje paa hele Stangens Længde. Til Trædrejning bruges derfor en »Tretak« (Fig. 5), der paa de maskinfabrikerede Bænke altid skrues ind i den fortil hule Spindel; men vi maa nøjes med at lave en ganske almindelig Patron og i den anbringe 3 Skruer paa Rad. Hovederne kniber vi af og drejer den midterste spids, mens de to andre files flade. De bør dog gøres saa meget forskelligt, at man kan kende de Mærker, de sætter i Træet; thi man kan da altid tage Arbejdsstykket af Bænken, naar man f. Eks. skal tilpasse en Tykkelse, og dog atter anbringe det igen, ganske som det sad før. Ved Metalarbejde anvendes en »Medbringerpatron« (Fig 5 nederst til venstre). Den har i Midten en Spids ganske mage til Pinol- dokkens, og anvendes paa den Maade, at der om Arbejdsstykket, der naturligvis maa have Kørnpunkt i begge Ender, spændes en Medbringer, som tages med rundt af »Medbringerpinden«. Paa Figuren findes imidlertid to saadanne, og Meningen er, at Medbrin- geren skal sidde imellem dem; men den ene er ret unyttig, fordi Afstanden ikke kan ændres efter Medbringerens Størrelse. Ligesaa er det jo ganske unyttigt at have en hel Skive paa Patronen, og vi laver derfor en ganske almindelig Patron, gennemborer den paa tværs og anbringer i Hullet en vinkelbøjet Arm, der kan trækkes ud og ind og fastspændes ved Hjælp af en Skrue, som ogsaa gaar paa tværs ad Patronen, men vinkelret paa Armen. — Pinolen (Staal- spidsen) tildrejes først i en almindelig Patron af en rund Staalstang, idet denne i den ene Ende neddrejes til en tyndere Stilk, hvorpaa det yderste Stykke stikkes af med Gravstikken; det afstukne Stykke faar da af sig selv den Tilspidsning, som Pinolen skal have. Paa Stilken skæres Gevind; men man huske, at her som overalt, hvor et Bryst skal ligge urokkelig op mod en Flade, maa Gevindet ikke naa helt op til Brystet, hverken paa Skruen eller i Møttrikken. I den Patron, vi arbejder paa, har vi imidlertid fra Snittappens Gen- nemgang et Hul, der som Regel vil være altfor stort til Pinolens Stilk, og vi brænder derfor en Prop fast deri, idet vi paa Proppen skærer Gevindet saa lidet dybt, at den kun kan gaa ind, naar hele Patronen varmes; efter Afkøling afglattes Overfladen atter, og et mindre Hul bores. I dette skæres da et nyt Gevind svarende til Stilkens. Pinolen bringes nu paa Plads og afdrejes saa nøjagtig som muligt, hvorpaa den til Slut tages ud og hærdes. Pinoldokken. Af Fig. 2 ser man, hvorledes en simpel, men for Resten god, Pinoldok er fremstillet, idet der ovenpaa den egenlige Opstander ved Hjælp af tre Lister er lavet et firkantet Rør, i hvilket en firkantet Messingstang, 3/,1" tyk, passer meget nøje (det trukne Messing er nemlig overordenlig nøjagtigt). I den ene Ende (til venstre) er et Stykke af 1 i/2" Længde drejet rundt) hele Stangen er derpaa gennemboret paa langs og nøjagtig i Midten, hvorpaa