Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DREJNING
283
til Trædrejning oftest i en Stilling, der nærmer sig Tangenten til Om-
drejningscirklen, idet Anlæget hæves næsten til Stykkels øverste
Punkter. Røret holdes med begge Hænder; men kun sjældent fast-
klemmes det til Anlæget med Tommelfingeren; som Regel holder
man med fuld Haand om det; men føres det fra højre til venstre,
er venstre Haand forrest og omvendt. Det holdes lidt skraat fremad
i den Retning, Bevægelsen foregaar, og samtidig drejes det saaledes,
at det meste af Æggen kommet til at skære; laa det ligefrem med
Midtlinien hvilende paa Anlæget, vilde jo højst den ene Halvdel
komme i Brug. For øvrigt kan man snart prøve sig frem til den
rigtige Stilling, da man meget tydelig mærker, naar Røret skærer bedst.
Sletningen udføres med »Drejemejslen« (Fig. 6), hvis Æg
er tilsleben fra begge Sider. Sædvanlig holdes den med Spidsen
opad, men drejet noget til venstre, naar Bevægelsen gaar til højre
6 7
Fig. 6. Redskaber til Trædrejning. 1—2, Drejemejsler, den sidste lavet afen gammel
Fil. 3—4, Skulper, sete fra Rundsiden og Hulsiden. 5, Uddrejestaal set nedenfra.
6—7, indvendigt og udvendigt Gevindslaal (bruges ogsaa til Metal).
og omvendt. Ingen af Æggens to Ender maa røre Træet, da de
i saa Fald vil hugge i, og netop deri bestaar VanskeligheJea ved
Benyttelsen af Mejslen, særlig naar man skal neddreje smalle og
dybe Riller, som f. Eks. Snorskivens.
Ogsaa ved Sietdrejningen anvendes Skulper af forskellig Stør-
relse efter Bredden af de ønskede Riller. Er Buerne i Stykkes
Profil noget større, bruger man dog helst Mejslen, da den giver
en glattere Overflade; men man maa altid gaa fra begge Sider ned
mod Midten af Fordybningen.
Afstikning foretages med Mejslens Spids, der i saa Tilfælde
vendes nedad, mens Anlæget sænkes ned i Højde med Omdrejnings-
aksen. Naturligvis kan man kun faa Mejselspidsen et kort Stykke
ind ad Gangen, hvorpaa Mejslen vender om, og der tages en
Spaan ned ved Siden af Ridsen og saaledes videre, idet Rillen
naturligvis stadig maa udvides; til sidst tages en enkelt, ganske
tynd Spaan ind over hele Endefladen, mens Mejslen stadig ligger