Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
DREJNING 283 til Trædrejning oftest i en Stilling, der nærmer sig Tangenten til Om- drejningscirklen, idet Anlæget hæves næsten til Stykkels øverste Punkter. Røret holdes med begge Hænder; men kun sjældent fast- klemmes det til Anlæget med Tommelfingeren; som Regel holder man med fuld Haand om det; men føres det fra højre til venstre, er venstre Haand forrest og omvendt. Det holdes lidt skraat fremad i den Retning, Bevægelsen foregaar, og samtidig drejes det saaledes, at det meste af Æggen kommet til at skære; laa det ligefrem med Midtlinien hvilende paa Anlæget, vilde jo højst den ene Halvdel komme i Brug. For øvrigt kan man snart prøve sig frem til den rigtige Stilling, da man meget tydelig mærker, naar Røret skærer bedst. Sletningen udføres med »Drejemejslen« (Fig. 6), hvis Æg er tilsleben fra begge Sider. Sædvanlig holdes den med Spidsen opad, men drejet noget til venstre, naar Bevægelsen gaar til højre 6 7 Fig. 6. Redskaber til Trædrejning. 1—2, Drejemejsler, den sidste lavet afen gammel Fil. 3—4, Skulper, sete fra Rundsiden og Hulsiden. 5, Uddrejestaal set nedenfra. 6—7, indvendigt og udvendigt Gevindslaal (bruges ogsaa til Metal). og omvendt. Ingen af Æggens to Ender maa røre Træet, da de i saa Fald vil hugge i, og netop deri bestaar VanskeligheJea ved Benyttelsen af Mejslen, særlig naar man skal neddreje smalle og dybe Riller, som f. Eks. Snorskivens. Ogsaa ved Sietdrejningen anvendes Skulper af forskellig Stør- relse efter Bredden af de ønskede Riller. Er Buerne i Stykkes Profil noget større, bruger man dog helst Mejslen, da den giver en glattere Overflade; men man maa altid gaa fra begge Sider ned mod Midten af Fordybningen. Afstikning foretages med Mejslens Spids, der i saa Tilfælde vendes nedad, mens Anlæget sænkes ned i Højde med Omdrejnings- aksen. Naturligvis kan man kun faa Mejselspidsen et kort Stykke ind ad Gangen, hvorpaa Mejslen vender om, og der tages en Spaan ned ved Siden af Ridsen og saaledes videre, idet Rillen naturligvis stadig maa udvides; til sidst tages en enkelt, ganske tynd Spaan ind over hele Endefladen, mens Mejslen stadig ligger