Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
40 HAANUVÆRK I HJEMMET er færdigt kopieret, har det en rødbrun Tone. Man tager det nu ud af Kopierrammen for at tone og fiksére det. Denne Proces kan foretages i ét Bad, det saakaldte Tonfiksérbad, som faas færdigt i Handelen, men mange foretrækker dog først at tone det i et Guldbad og derefter fiksére det i fortyndet Plade- fiksérbad. Hvis man vil tone det i Tonfiksérbad, lægger man det kopierede Billede, saafremt det er kopieret paa Gelatine-Aristopapir, direkte i Tonliksérbadet og lader det ligge saa længe deri, indtil det har an- taget den Tone, man ønsker, hvorefter man skyller det grundigt i Løbet af en Time i flere Gange vekslet Vand. Er Billedet derimod kopieret paa Celoidinpapir, maa det inden Toningen udvandes i mindst seks Hold Vand, til det andet Hold kan man sætte 10 Gr. Køkkensalt for hver Liter Vand. Det sidste Hold maa vise sig fuldstændig klart. Tonfikséringen og den paa- følgende Skylning sker paa samme Maade som ved Gelatine-Aristo- papiret. Vil man tone og fiksére i forskellige Bade, maa Billederne forud udvandes, ligesom Celoidinpapiret bliver det før Tonfikséringen. Sammensætningen af Tonbadene er forskellig for de forskellige Pa- pirsorter. Et Tonbad sammensat paa følgende Maade kan anvendes til de fleste Papirsorter: I 1 Liter Vand opløser man 20 Gr. Rhodan- ammoniom og 1 Gr. undersvovlsurt Natron og i 100 Gr. Vand 1 Gr. Klorguld. Eør Toningen blandes 20 Gr. af Klorguldsopløsningen i 200 Gr. af den førstnævnte Opløsning, alt imens man ryster Flasken stærkt. Sluttelig tilsætter man 100 Gr. Vand, der, ligesom det til Opløsningerne anvendte, maa være destilleret Vand, der kan faas paa ethvert Apotek. Naar Billederne i dette Bad har antaget en graalig Farve, skylles de et Par Minuter og lægges derefter i Fiksér- badet, som kan fremstilles ved at opløse 100 Gr. undersvovlsurt Na- tron i 1 Liter Vand. I Fiksérbadet maa Billederne blive c. 1 Kvar- ter, og man maa, hvis man toner mange Billeder i én Skaal, stadig vende dem og sørge for, at Fiksérbadet kommer til at indvirke lige- ligt paa alle Billederne. Sluttelig skylles de ligesom efter Tonfiksé- ringen. Ved Toning i adskilte Bade maa der udvises stor Forsigtighed og Properhed. Den Skaal, selve Toningen foregaar i, maa helst være en Glasskaal og ikke anvendes til noget andet Formaal. Særlig maa man passe, at ikke det mindste Spor af Fiksérbad kommer til Aftrykkene, før disse er færdigt tonede, ellers faar de røde Pletter og Skjolder. Tonfikséringen gaar betydeligt lettere for sig og Billederne faar ved denne Behandlingsmaade større Kontraster, hvorimod man hol- der for, at de i adskilte Bade tonede Billeder er mere holdbare. Betydeligt mere lysmodtageligt end Aristo- og Celoidinpapiret er Klorbromsølvpapiret, som forhandles under forskellige Navne som Velox, Lenta- og Panpapir.