Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
40
HAANUVÆRK I HJEMMET
er færdigt kopieret, har det en rødbrun Tone. Man tager det nu
ud af Kopierrammen for at tone og fiksére det.
Denne Proces kan foretages i ét Bad, det saakaldte Tonfiksérbad,
som faas færdigt i Handelen, men mange foretrækker dog først at
tone det i et Guldbad og derefter fiksére det i fortyndet Plade-
fiksérbad.
Hvis man vil tone det i Tonfiksérbad, lægger man det kopierede
Billede, saafremt det er kopieret paa Gelatine-Aristopapir, direkte i
Tonliksérbadet og lader det ligge saa længe deri, indtil det har an-
taget den Tone, man ønsker, hvorefter man skyller det grundigt i
Løbet af en Time i flere Gange vekslet Vand.
Er Billedet derimod kopieret paa Celoidinpapir, maa det inden
Toningen udvandes i mindst seks Hold Vand, til det andet Hold
kan man sætte 10 Gr. Køkkensalt for hver Liter Vand. Det sidste
Hold maa vise sig fuldstændig klart. Tonfikséringen og den paa-
følgende Skylning sker paa samme Maade som ved Gelatine-Aristo-
papiret.
Vil man tone og fiksére i forskellige Bade, maa Billederne forud
udvandes, ligesom Celoidinpapiret bliver det før Tonfikséringen.
Sammensætningen af Tonbadene er forskellig for de forskellige Pa-
pirsorter. Et Tonbad sammensat paa følgende Maade kan anvendes
til de fleste Papirsorter: I 1 Liter Vand opløser man 20 Gr. Rhodan-
ammoniom og 1 Gr. undersvovlsurt Natron og i 100 Gr. Vand 1 Gr.
Klorguld. Eør Toningen blandes 20 Gr. af Klorguldsopløsningen i
200 Gr. af den førstnævnte Opløsning, alt imens man ryster Flasken
stærkt. Sluttelig tilsætter man 100 Gr. Vand, der, ligesom det til
Opløsningerne anvendte, maa være destilleret Vand, der kan faas
paa ethvert Apotek. Naar Billederne i dette Bad har antaget en
graalig Farve, skylles de et Par Minuter og lægges derefter i Fiksér-
badet, som kan fremstilles ved at opløse 100 Gr. undersvovlsurt Na-
tron i 1 Liter Vand. I Fiksérbadet maa Billederne blive c. 1 Kvar-
ter, og man maa, hvis man toner mange Billeder i én Skaal, stadig
vende dem og sørge for, at Fiksérbadet kommer til at indvirke lige-
ligt paa alle Billederne. Sluttelig skylles de ligesom efter Tonfiksé-
ringen.
Ved Toning i adskilte Bade maa der udvises stor Forsigtighed
og Properhed. Den Skaal, selve Toningen foregaar i, maa helst
være en Glasskaal og ikke anvendes til noget andet Formaal. Særlig
maa man passe, at ikke det mindste Spor af Fiksérbad kommer til
Aftrykkene, før disse er færdigt tonede, ellers faar de røde Pletter
og Skjolder.
Tonfikséringen gaar betydeligt lettere for sig og Billederne faar
ved denne Behandlingsmaade større Kontraster, hvorimod man hol-
der for, at de i adskilte Bade tonede Billeder er mere holdbare.
Betydeligt mere lysmodtageligt end Aristo- og Celoidinpapiret
er Klorbromsølvpapiret, som forhandles under forskellige Navne som
Velox, Lenta- og Panpapir.