Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

FODTØJ. Af POUL DOHLMANN. HVORLEDES MAN SELV KAN LAVE SINE STØVLER, FORSAALE OG GALOCHERE DEM. »Alle ser din hullede Arm, ingen ser din sultne Tarm!« Skinnet kan bevares, selv om det kniber med Moneterne. Og hvad har ikke Skinnet at sige i det daglige Liv! Udseendet, Klædedragten, den ydre Optræden er det, som først falder i Øjnene, og disse Faktorer bestemmer for den allerstørste Del vort første Indtryk af et Men- neske. Vi klassificerer ham og gaar saa først over til en nærmere Bedømmelse, der dog som Regel vil blive stærkt paavirket af det iørste Indtryk. Det er altsaa af overordentlig Betydning for os, i hvilken Klasse vi selv sættes af vore Medmennesker. Der gives to Arter af Fattigdom, 1) den dannede Fattigdom, som søger at skjule sig, og 2) den proklamerede, som gerne stiller sig til Skue. Ingen, der ikke selv har prøvet det, aner, hvor svær en Kamp der fordres af dem, som af Skæbnen er hensatte i den første Art af Fattigdom, for ikke at maatte give tabt og erklære sig for hørende til Tiggerne’ Jeg vil søge at beskrive for Læseren, hvorledes man laver Fod- tøj, saaledes at man faar Lyst til at vove et Forsøg, uden at frygte for, at det skal mislykkes. Jeg har ikke i Sinde at komme med lange og udførlige Beskrivelser, saa man bliver træt og ked af det, lægger det bort og opgiver det. Man skal ikke betragte det, at lave et Par Støvler, som et Studium eller en stor Opgave, men som en Tidsfordriv i ledige Timer, der vil spare En ikke saa faa Penge. Heller ikke skal man købe Snesevis af Værktøj, som Skomagerne bruger, saa blev det let en dyr Historie. Nu har jeg i seks Aar selv lavet mit Fodtøj og har ingen Grund haft til at klage derover.