Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande

Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer

År: 1906

Forlag: Gyldendalske Boghandel

Sted: Nordisk Forlag

Sider: 302

UDK: 689

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 316 Forrige Næste
FODTØJ 55 overmaade simpel Maade, idet man paa Indersiden klistrer et Stykke Lærred ved Hjælp af det samme Kit, som anvendes til Saalen. Da Revnen næsten altid er i Kanten, hvor man stikker Foden ind, kan man let holde det hele sammen under Størkningen ved at lægge et Stykke Pap inderst og yderst og sammenpresse dem ved en Tøj- klemme med Fjeder. Kittet paa Lappen maa varmes inden Paa- lægningen, og det samme bør ogsaa gøres med Galochens Inderside, naar man overhovedet kan komme til det. I Stedet for Guttaperka- kittet bruges dog meget ofte den fra Cyklereparationér velbekendte Kautsjukopløsning; der behøves da ingen Opvarmning, og den binder bedre end Guttaperka, naar Fladerne er fuldstændig rene; men i modsat Fald er Forholdet omvendt. Vanskeligheden ved Forsaalingen ligger i at faa Guttaperkaen udtværet tilstrækkelig tyndt og ensartet. Stoffet er nemlig i Mod- sætning til Kautsjuk haardt og ikke meget bøjeligt. Er Saalen ble- ven for tyk, føles den ubekvem under Gangen og gør Støj næsten som af Træsko. Til Herrefodtøj kan det endda gaa an; men ved Damegalocher maa man helst bruge en tynd Kautsjukplade, hvorved man paa en passende Maade kan faa Brug for noget af den Mængde gammelt »Gummi«, der i Form af kasserede Luftslanger fra Cykler ophober sig i de fleste Hjem. Det træffer sig nemlig saa heldigt, at en Slange af de almindeligste Størrelser efter at være klippet op paa langs, danner et Baand af lidt større Bredde end en jævnt lille Fodsaal. Man kan nu klippe en passende Længde af og for øvrigt gaa frem ganske som ved Reparation af Slanger, idet begge Fladerne renses omhyggeligt ved Gnidning med Klude, vædede med Benzin, hvorpaa Fladen klæbes til Saalen med den omtalte »Solution« (Gyklegummi-Opløsning). Vil man undgaa denne Rensning med Benzin, bruger man Gutta- perkakit, der stryges paa begge Fladerne, hvorpaa Galochen støttes paa en af de anførte Maader, og Fladen lægges løst paa. Man kan nu benytte sig af, at Kautsjuk ikke bliver klæbrigt ved rimelig Op- varmning, idet man over Fladen lægger et Stykke Papir og dernæst lader et varmt Strygejern gaa nogle Gange hen over det. Varmen trænger da igennem og sammensmelter Guttaperkalagene paa de to Flader; men nu gælder det ogsaa at holde dem i samme Stilling, indtil Guttaperkaen er stivnet. Dette gøres ved at lægge en Pose halvt fyldt med tørt Sand ovenpaa Papiret og give den nogle lette Slag; den vil da forme sig ganske efter Saalens Krumning og ud- øve et lige stærkt Tryk overalt. Næste Dag er Pladen uløselig for- bunden med Saalen, hvorpaa det overflødige klippes bort (Gutta- perka skæres bedst, Kautsjuk kan næsten kun klippes); Randen overstryges med Guttaperkakit, der glattes ud med et varmt Jern eller en Loddekolv, hvorpaa den endelig sværtes med Gummilak. En ganske lignende Fremgangsmaade kan blive nødvendig, naar Galochens Gummiovertræk har løsnet sig fra Lærredet, men her er