Haandværk I Hjemmet
En række vejledninger i forarbejdelse og reparation af brugsgenstande
Forfatter: Lauritz Jacobsen, Dorothea Heckscher, Poul Dohlmann, J. C. Stocholm, Clinny Dreyer
År: 1906
Forlag: Gyldendalske Boghandel
Sted: Nordisk Forlag
Sider: 302
UDK: 689
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
FODTØJ
55
overmaade simpel Maade, idet man paa Indersiden klistrer et Stykke
Lærred ved Hjælp af det samme Kit, som anvendes til Saalen. Da
Revnen næsten altid er i Kanten, hvor man stikker Foden ind, kan
man let holde det hele sammen under Størkningen ved at lægge et
Stykke Pap inderst og yderst og sammenpresse dem ved en Tøj-
klemme med Fjeder. Kittet paa Lappen maa varmes inden Paa-
lægningen, og det samme bør ogsaa gøres med Galochens Inderside,
naar man overhovedet kan komme til det. I Stedet for Guttaperka-
kittet bruges dog meget ofte den fra Cyklereparationér velbekendte
Kautsjukopløsning; der behøves da ingen Opvarmning, og den binder
bedre end Guttaperka, naar Fladerne er fuldstændig rene; men i
modsat Fald er Forholdet omvendt.
Vanskeligheden ved Forsaalingen ligger i at faa Guttaperkaen
udtværet tilstrækkelig tyndt og ensartet. Stoffet er nemlig i Mod-
sætning til Kautsjuk haardt og ikke meget bøjeligt. Er Saalen ble-
ven for tyk, føles den ubekvem under Gangen og gør Støj næsten
som af Træsko. Til Herrefodtøj kan det endda gaa an; men ved
Damegalocher maa man helst bruge en tynd Kautsjukplade, hvorved
man paa en passende Maade kan faa Brug for noget af den Mængde
gammelt »Gummi«, der i Form af kasserede Luftslanger fra Cykler
ophober sig i de fleste Hjem. Det træffer sig nemlig saa heldigt,
at en Slange af de almindeligste Størrelser efter at være klippet op
paa langs, danner et Baand af lidt større Bredde end en jævnt lille
Fodsaal. Man kan nu klippe en passende Længde af og for øvrigt
gaa frem ganske som ved Reparation af Slanger, idet begge Fladerne
renses omhyggeligt ved Gnidning med Klude, vædede med Benzin,
hvorpaa Fladen klæbes til Saalen med den omtalte »Solution«
(Gyklegummi-Opløsning).
Vil man undgaa denne Rensning med Benzin, bruger man Gutta-
perkakit, der stryges paa begge Fladerne, hvorpaa Galochen støttes
paa en af de anførte Maader, og Fladen lægges løst paa. Man kan
nu benytte sig af, at Kautsjuk ikke bliver klæbrigt ved rimelig Op-
varmning, idet man over Fladen lægger et Stykke Papir og dernæst
lader et varmt Strygejern gaa nogle Gange hen over det. Varmen
trænger da igennem og sammensmelter Guttaperkalagene paa de to
Flader; men nu gælder det ogsaa at holde dem i samme Stilling,
indtil Guttaperkaen er stivnet. Dette gøres ved at lægge en Pose
halvt fyldt med tørt Sand ovenpaa Papiret og give den nogle lette
Slag; den vil da forme sig ganske efter Saalens Krumning og ud-
øve et lige stærkt Tryk overalt. Næste Dag er Pladen uløselig for-
bunden med Saalen, hvorpaa det overflødige klippes bort (Gutta-
perka skæres bedst, Kautsjuk kan næsten kun klippes); Randen
overstryges med Guttaperkakit, der glattes ud med et varmt Jern
eller en Loddekolv, hvorpaa den endelig sværtes med Gummilak.
En ganske lignende Fremgangsmaade kan blive nødvendig, naar
Galochens Gummiovertræk har løsnet sig fra Lærredet, men her er